Det lå ellers lige til højrebenet. En sukkerbold, der bare skulle bankes op i trekanten, og så var sejren hjemme. Men bolden røg langt over mål, og nu er kampen tabt: Danmark bliver ikke medarrangører af EM i fodbold i 2016. Som Nyhedsavisen kunne berette kort før nytår, så vil Danmark ikke være med til at arrangere slutrunden i 2016, selvom vi havde muligheden. Ifølge informationschef i DBU Lars Berendt skyldes afslaget, at Danmark ikke har nok godkendte stadions til en slutrunde, og at DBU ikke ønsker at sætte et større byggeri i gang. Hvis Danmark og Sverige skulle have et håb om at få slutrunden om ni år, ville det kræve, at Danmark havde fire stadions med plads til 30.000 tilskuere eller derover.
Uklog afvisning
Afvisningen af denne gyldne mulighed for at være med til at arrangere et fodbold-EM, er en falliterklæring og et bagstræberisk selvmål fra DBU. I en tid, hvor vi taler om, at København muligvis vil lægge billet ind på OL i 2024, er afvisningen af EM strategisk helt forkert af DBU og resten af det officielle Danmark. For skal OL-kandidaturet hvile på andet end varm luft, skal Danmark vise, at vi kan løfte store slutrunder som for eksempel et EM i fodbold, der er en af verdens største og mest sete sportsbegivenheder. Derfor er det mildest talt uklogt, at vi allerede nu blankt afviser bare at afsøge muligheden for at løfte opgaven.
Der er muligheder
Begrundelsen for afslaget – at vi ikke har nok stadions – er selvfølgelig i første omgang logisk. Men ved nærmere eftertanke er den mere bagstræberisk og visionsløs. Hvorfor ikke afsøge muligheden for, om det alligevel kan lade sig gøre at stille med den nødvendige stadionkapacitet? Vi har Brøndby Stadion og Parken, der allerede nu opfylder betingelserne. Så mangler vi kun to stadions. Hvad med at kigge mod Århus, hvor NRGi Park ligger med sine 20.000 tilskuerpladser og en løbebane, som bare venter på at blive fjernet. Her kunne man måske i fællesskab med kommunen, staten, AGF og DBU skabe et stadion, der ville opfylde betingelserne. Nuvel, så mangler vi stadig et stadion, men har DBU afsøgt muligheden for dispensation? Det virker ikke sådan, og det virker heller ikke, som om DBU har afsøgt viljen til offentlige investeringer og en Århus-model andre steder. For eksempel i Aalborg, Odense eller Herning.
OL-ambitioner p hylden
Viljen og evnen til visioner og nytænkning er tilsyneladende ikke-eksisterende hos DBU, der med EM-afslaget nu har afgivet førertrøjen til Norge, hvor viljen til investeringer og visionerne er større. Norge kan for nuværende heller ikke leve op til stadionkravet, men her tør man godt angribe udfordringen positivt. Det tør vi – med DBU’s skammelige og uigennemtænkte afslag – åbenbart ikke i Danmark. Et land, hvis hovedstad og kulturminister har OL-ambitioner. De ambitioner kan vi vist godt lægge på hylden nu, hvor den nationale fodboldorganisation har sagt bagstræberisk og uengageret nej tak til EM i 2016.