FAKTA: USA's første havvindmøllepark har stort dansk islæt

Vestas (Foto: Christian Ringbæk/Ritzau Scanpix)

Den første store havvindmøllepark i USA har dansk ejer og leverandør af vindmøller. Læs mere om projektet her.

Vindmølleselskabet MHI Vestas er blevet valgt som foretrukken leverandør til den første rigtigt store havvindmøllepark i USA.

Der er tale om et projekt ud for den amerikanske østkyst i staten Massachusetts.

MHI Vestas er ejet af danske Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries. Læs mere om projektet her:

* Havvindmølleparken hedder Vineyard Wind og kommer til at ligge 22,5 kilometer syd for Martha's Vineyard i staten Massachusetts på USA's østkyst.

* Med den nuværende tidslinje bliver Vineyard Wind det første store havmølleprojekt i USA.

* Projektet er ejet af Copenhagen Infrastructure Partners, som flere topfolk i det tidligere Dong - nu kendt som Ørsted - står bag, og selskabet Avangrid Renewables.

* Installationen af møllerne skal efter planen ske i 2021.

* Den samlede kapacitet er 800 megawatt (MW), hvilket er nok til at forsyne 450.000 husstande med strøm.

* Det er MHI Vestas' V164-9,5 MW-mølle, der skal bruges til projektet.

* Den forventede levetid for projektet er 20 år.

Kilder: MHI Vestas og Ritzau Finans.

/ritzau/