* FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission, der gransker konflikten i Syrien, blev oprettet af FN's Menneskerettighedsråd, UNHRC, 22. august 2011.
* Kommissionen formål er at afdække eventuelle brud på menneskerettighederne i Syrien - eksempelvis massakrer eller brug af kemiske våben - og at identificere gerningsmændene og stille dem til ansvar.
* Mere end 430 vidner og ofre er blevet interviewet af kommissionen, som indtil nu har udarbejdet fem rapporter over situationen i det borgerkrigsramte land.
* Størstedelen af kommissionens arbejde bygger på førstehåndsberetninger fra mennesker i flygtningelejre og hospitaler i Syriens nabolande, herunder både ofre og personale.
* Nogle interviews er lavet via telefon eller Skype med folk, der befinder sig i Syrien. Det syriske regime har endnu ikke givet tilladelse til, at kommissionen kan arbejde inden for landets grænser.
* Kommissionen gennemgår også fotografier, videooptagelser, satellitbilleder, retsmedicinske rapporter og andre lægeberetninger, rapporter fra regeringskilder og ikkestatslige kilder og akademiske analyser.
* For at komme frem til en konklusion kræver kommissionen, at hændelserne underbygges til et niveau, hvor der "er rimelig grund til at tro", at forbrydelserne har fundet sted.
* Tirsdag konkluderede FN-kommissionen, at der er rimelig grund til at tro, at både oprørere og præsident Bashar al-Assads styrker har anvendt kemiske våben.
* En tidligere rapport har konkluderet det modsatte, men den udmelding var blandt andet Det Hvide Hus yderst skeptisk over for. Barack Obama mener, at der er klare beviser for, at i hvert fald Assad-regimet har taget kemiske våben i brug.
Kilde: www.ohchr.org, AFP
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.