* Den nuværende trafikkontrakt for fjern- og regionaltog mellem DSB og staten har været gældende siden 2004 og løber frem til udgangen af 2014. Der findes desuden selvstændige kontrakter for S-tog og togene over Øresund.
* For fjern- og regionaltog gælder det, at 99 procent af togafgangene skal afvikles som planlagt. Ændringer af køreplanen, som er varslet mindst 48 timer i forvejen, tæller ikke som aflysninger.
* Fra 2004 til 2012 har den gennemsnitlige "pålidelighed", som begrebet hedder i kontrakten, ligget på 98,3 procent. Med andre ord har DSB aflyst 70 procent flere tog end aftalt i kontrakten.
* Kun tre af de ni år har DSB overholdt målsætningen - og i 2012 skete det for første gang, siden DSB "præciserede" opgørelsesmetoden i 2007.
* Værst stod det til i 2011, hvor pålideligheden var helt nede på 97,5 procent - svarende til at DSB aflyste to en halv gange så mange afgange som aftalt.
* Nye tal viser, at DSB i første kvartal af 2014 har afviklet 99,3 procent af afgangene og dermed har overholdt målene i aftalen.
* Hvad angår forsinkelse, skal 90 procent af alle afgange ske med en forsinkelse på maksimalt fem minutter og 59 sekunder.
* Fra 2004 til 2012 var den gennemsnitlige "rettidighed", som dette parameter kaldes, på 89,5 procent. Også her er det kun lykkedes at nå målet i tre ud af ni år (2008, 2011 og 2012).
* I første kvartal af 2014 har 96,2 procent af DSB's tog kørt med en forsinkelse på maksimalt seks minutter.
* Et aflyst tog tæller ikke som forsinket.
(Kilde: DSB)
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.