Fremover skal et dansk-udenlandsk par leve op til en række krav, hvis de vil gøre sig håb om en fremtid sammen i Danmark. Hidtil har det været et krav, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til noget andet land.
Ifølge aftaleteksten vurderes det, at færre vil få deres ægtefælle hertil.
Her følger fakta om familiesammenføring:
* Udlændinge med nær familie i Danmark kan få opholdstilladelse i Danmark. Det gives primært til ægtefæller over 24 år og børn under 15 år.
* Nordiske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig i Danmark.
* For statsborgere fra andre EU-lande og Schweiz gælder de særlige EU-regler.
* Statsborgere fra andre lande skal søge efter udlændingelovens regler.
* I 2017 blev der givet 7017 tilladelser til familiesammenføring.
* Heraf var de 4129 til ægtefæller og faste samlevere.
* I 2016 blev der givet 7679 tilladelser til familiesammenføring.
Kilder: Tal på udlændingeområdet 2017 fra nyidanmark.dk.
/ritzau/