Danmark skal være helt fri for ghettoer i 2030.
Sådan lyder regeringens ambition i en ny indsats mod ghettoerne og de såkaldte parallelsamfund, hvor familier lever i Danmark uden at have egentlig kontakt til det omkringliggende samfund
Mandag faldt de sidste delaftaler på plads på børneområdet, og ud over et lovforslag, der fremsættes efter sommerferien, er den samlede aftale nu på plads.
Se de forskellige dele af aftalerne her:
Bolig:
* I 2030 må der maksimalt være 40 procent almene familieboliger i de områder, der har stået på ghettolisten i fire år - de såkaldt "hårde ghettoer". Det er regeringen enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om.
* Den del af ghettoplanen betyder også, at kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres, så der nu er 30 mod tidligere 22 områder på regeringens ghettoliste.
Undervisning:
* Børn skal gennemføre tre sprogprøver i 0. klasse. Det skal kombineres med intensiv danskundervisning. Prøverne skal være obligatoriske fra skoleåret 2019/2020. Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttet.
* Hvis børn har mere end 15 procent fravær, kan forældrene desuden blive skåret i børnechecken.
Børne og social:
* Tvungen vuggestue for etårige børn i udsatte boligområder, der ikke går i et dagtilbud. Det obligatoriske læringstilbud er 25 timer om ugen, hvor børnene skal lære dansk og om danske værdier. Aftalen er indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
* Der indføres et loft over, hvor mange børn fra udsatte boligområder som daginstitutioner må have. Loftet er på 30 procent og gælder fra 2020 for nyoptag. Aftalen er den eneste i ghettoplanen, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Den er vedtaget med Socialdemokratiet, SF og De Radikale.
Beskæftigelse:
* Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder. Det er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF enige om.
Justits:
* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om, at politiet skal kunne indføre en skærpet strafzone i specifikke områder.
Finansiering:
* Indledningsvist blev regeringen enige med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF om finansieringen af ghettoplanen.
* Ti milliarder kroner kommer fra Landsbyggefonden, mens også satspuljen og ubrugte midler til beskæftigelsesområdet bruges til formålet.
Kilder: Regeringen
/ritzau/