Landstræner Anders Lund har forhåbninger om et topresultat til det danske U23-landshold i fredagens VM-linjeløb i Østrig.
Danmark stiller med fem ryttere, der alle var med i "ungdommens Tour de France", Tour de l'Avenir i august:
* Jonas Vingegaard Rasmussen (21 år, ColoQuick): Den talentfulde bjergrytter bliver den ene af Danmarks to kaptajner. Styrtede og pådrog sig en hjernerystelse i et løb i juli, men var tilbage i Tour de l'Avenir og meldes i fin form. Bliver fra næste sæson World Tour-rytter hos hollandske Team Jumbo.
* Jonas Gregaard Wilsly (22 år, Riwal/Astana): Danmarks anden VM-kaptajn kan også være med på stigningerne. Har de seneste tre år kørt for Riwal, men har siden 1. august været lærling på World Tour-holdet Astana. Tidligere danmarksmester på både junior- og U23-niveau.
* Mikkel Bjerg (19 år, Hagens Berman Axeon): Genvandt VM-guld på U23-rytternes enkeltstart i mandags og er regnet som et af verdens største tempotalenter. Viste i Tour de l'Avenir, at han ikke er uden evner i bjergene og kan blive en værdifuld hjælperytter i VM-linjeløbet.
* Magnus Bak Klaris (22 år, BHS-Almeborg-Bornholm): En god allrounder, der helt tilbage i 2014 markerede sig ved at vinde juniorernes Paris-Roubaix. Nummer tre i ungdomskonkurrencen i PostNord Danmark Rundt i august.
* Mikkel Frølich Honoré (21 år, Team Waoo/Quick-Step): Er ligesom Jonas Gregaard Wilsly i lære på et af de store World Tour-hold. Har været med i fire endagsløb for Quick-Step i september og var blandt andet med til at køre Philippe Gilbert frem til sejren i Grand Prix d'Isbergues.
Kilder: Danmarks Cykle Union og procyclingstats.com
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.