3F til skoletrætte gymnasieelever: Drop ud og bliv faglært
Der er brug for andet end lappeløsninger, hvis erhvervsuddannelserne skal øge antallet af elever, mener formand i 3F Per Christensen. Foto: Henning Bagger/RitzauScanpix
Hvert år begynder 11.000 unge på en erhvervsuddannelse, efter at de har fået deres studentereksamen. Fagforbundet 3F vil styrke vejledningen, så flere unge får lyst til at blive håndværkere og sosu'er.

Gymnasieelever, der hænger med hovedet i undervisningen, skal aktivt vejledes mod en erhvervsuddannelse.

Arbejdsgiver melder klart ud: Hvorfor gå efter en middelmådig dreng, når vi kan få en dygtig pige?

Det er ét af otte forslag til, hvordan man får uddannet flere håndværkere og sosu-assistenter, som 3F præsenterer onsdag. Forslagene bliver lagt frem, dagen før regeringen præsenterer sit erhvervsuddannelsesudspil. 

3F er optaget af, at mange unge først får øjnene op for erhvervsuddannelserne, efter at de har gået tre år på gymnasiet. Det vil spare de unge tid og samfundet penge, hvis nogle af de gymnasietrætte unge hopper over på en erhvervsuddannelse, mener 3F-formand Per Christensen.    

- Der er brug for god vejledning til eleverne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Nogle steder vil man måske være imod at sende sine egne elever til andre uddannelser, men det her handler om at få de unge guidet det sted hen, hvor de er faktisk føler sig tilpas og kan tage en god uddannelse, siger han til Avisen.dk.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 11.000 studenter hvert år begynder på en erhvervsuddannelse. 

Mere brobygning

Der skal dog mere end kyndig vejledning til, hvis man vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

I 3F er holdningen, at brobygningen mellem folkeskoler og erhvervsskoler skal styrkes. Der skal være bedre videndeling mellem erhvervsskolerne om forløb for folkeskoleelever, og elever i 10. klasse skal have mere information om uddannelserne. Det skal få flere elever til at gå den faglærte vej direkte efter grundskolen.

3F mener også, at erhvervsuddannelserne skal fritages fra de årlige besparelser på to procent, som de er underlagt gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag.  

- Det mest presserende er at afskaffe omprioriteringsbidraget fra 2019. Regeringens intentioner om at tilbageføre pengene til det samlede område hænger ganske enkelt ikke sammen med virkeligheden, for skolerne kan ikke planlægge, når de ikke ved, hvor pengene måske kommer retur ude i fremtiden, siger Per Christensen.

En prognose fra Danske Regioner peger på, at der vil kunne mangle 70.000 erhvervsuddannede i 2025, hvis ikke man får flere elever til at vælge den uddannelsesvej.

Derfor håber Per Christensen, at regeringens udspil indeholder ambitiøse bud.

- Det haster i den grad med at skabe bedre rammer for erhvervsuddannelserne, så flere bliver faglærte. Klokken er et minut i lukketid, og om bare syv år, risikerer vi at mangle rigtig mange hænder på de danske arbejdspladser. Derfor er det nu, der skal handles, siger han.

3F's otte forslag til bedre erhvervsuddannelser

Afskaf omprioriteringsbidraget fra 2019

Omprioriteringsbidraget på to procent skal væk. Det undergraver kvaliteten af uddannelserne.

 

Flere skolebørn skal kende erhvervsuddannelserne

Brobygningen mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser skal styrkes og det gode forløb og metoder skal udbredes, så flere anspores til at vælge erhvervsuddannelserne lige efter folkeskolen.

 

Vejled gymnasietrætte unge mod erhvervsuddannelserne

11.000 studenter finder hvert år vej til at starte på en erhvervsuddannelse. Der skal være en aktiv vejledning af studenter mod en erhvervsuddannelse parallelt med vejledningen til de videregående uddannelser.

 

Begræns de korte uddannelsesaftaler

Eleverne mangler forudsigelighed om deres uddannelsesforløb, når de kun er i aftale i f.eks. syv måneder ad gangen. Adgangen til at oprette korte uddannelsesaftaler skal begrænses og dette skal aftales af parterne bag trepartsaftale II.

 

Let unges adgang til grundforløbene

Der skal gives adgang til det 20 ugers ”Grundforløb 1” for elever, der har forladt folkeskolen for op til to år siden. I dag er grundforløbet kun åbent for elever, der kommer direkte fra 9.-10 klasse. Det er ufleksibelt.

 

Styrk elevernes retsstilling

En elev, der bliver opsagt i prøveperioden og ønsker at starte i skolepraktik, skal i dag bevise, at han/hun ikke var skyld i opsigelsen. Virksomheden har ingen forpligtelse til at begrunde opsigelsen. Derfor står eleven uden mulighed for at komme videre, og det giver stort frafald. Dette skal ændres, så eleven kan fortsætte i skolepraktik, hvis det udbydes, indtil eleven finder en ny praktikvirksomhed.

 

Øg mulighederne for videreuddannelse

De videregående uddannelser kræver typisk, at den faglærte har en række almene fag på gymnasialt niveau eller en hel gymnasial uddannelse bag sig. De krævede niveauer er ikke indbygget som en del af deres erhvervsuddannelse. Det er en fejl. Der er behov for at gøre det så let og ligetil for den faglærte at opkvalificere sig til at starte på flere relevante videregående uddannelser.

 

Skab fleksibilitet for voksne

Det skal gøres meget nemmere for voksne at starte på en erhvervsuddannelse. I dag er voksne fx tvunget til at få merit. Det er en uhensigtsmæssig barriere for at flere voksne ufaglærte går i gang med en erhvervsuddannelse. Samtidig bør et grundforløb give adgang til flere hovedforløb – ikke mindst uddannelser med gode praktikmuligheder.

 

Kilde: 3F