Det er en ulige kamp, når offentligt ansatte lægger arm med deres arbejdsgiver om at bevare eller forbedre deres rettigheder. En lockout rammer de ansatte på pengepungen, mens arbejdsgiverne typisk sparer penge på en konflikt.
Derfor skal den danske model nytænkes, så statens, regionernes og kommunernes ret til at lockoute de offentligt ansatte begrænses.
Sådan lyder budskabet, når formanden for knap 200.000 FOA-medlemmer, Dennis Kristensen, i dag holder sin 1. maj-tale - tre skoledage efter kommunernes lockout af cirka 50.000 lærere.
"De offentlige arbejdsgivere har vist, at de vil bruge deres overmagt, hvor de sparer penge, for hver dag en konflikt løber, mens de ansatte tømmer strejkekassen dag for dag," siger Dennis Kristensen og revser de tre regeringspartier:
"Det ville have klædt regeringen, hvis den - da den bragte lockouten til ophør - havde annonceret en begrænsning i de offentlige arbejdsgiveres brug af lockout-våbnet."
Piller ved grundpillerne
Dennis Kristensen foreslår, at reglerne ændres, så kun en begrænset del af de ansatte på en offentlig arbejdsplads kan lockoutes, fordi FOA typisk selv kun varsler konflikter på omkring 10 procent af de ansatte.
Et alternativ - mener han - kunne være at begrænse brugen af lockout, så arbejdsgiverne kun kan bruge lockouten som et modtræk, hvis offentligt ansatte har varslet en strejke.
Med sin udmelding lægger Dennis Kristensen sig op ad FTF-formand Bente Sorgenfrey, der i begyndelsen af den fire uger lange lærer-lockout luftede tanker om at forbyde de offentliges arbejdsgiveres ret til at lockoute deres ansatte.
Det var en melding, som fik mange i den øvrige del af fagbevægelsen til at rynke på næsen - af frygt for konsekvenserne ved at begynde at pille ved grundpillerne i den danske model.
Retfærdig arbejdskamp tak!
Da Kommunernes Landsforening (KL) lockoutede landets folkeskolelærere i begyndelsen af april, var det alle medlemmer af Lærernes Centralorganisation heriblandt uddannelses- og erhvervsvejledere med andre arbejdstidsregler end lærerne, der fik forbud mod at gå på arbejde, mens de blev trukket i løn.
Dengang sagde KL's topforhandler Michael Ziegler (K) sådan her:
"Vi har villet lægge det maksimale pres på Lærernes Centralorganisation, og derfor har vi valgt at lade lockouten omfatte stort set alle grupper, som er overenskomstansatte."
Og det er præcis det pres, Dennis Kristensen vil sætte en stopper for.
"Deres overmagt skal stækkes," siger FOA-formanden.
Ekspert: Det er urealistisk
Lektor ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand, der forsker i dansk og europæisk beskæftigelsespolitik, er enig med FOA-formanden i, at der sker "en magtmæssig skævvridning", når der er konflikt i det offentlige, fordi en lockout ikke gør økonomisk ondt på arbejdsgiverne.
Men han mener ikke, at det er realistisk at begrænse de offentlige arbejdsgiveres ret til lockout uden at pille ved de ansattes strejkeret.
"Du har et land (Portugal, red.) og muligvis flere, hvor du har strejkeretten, uden at du har den fulde lockout-ret, så det findes. Men jeg vil stille mig skeptisk over for, om det er realistisk at ændre den danske model så drastisk på kort sigt," siger Mikkel Mailand.
Hans vurdering er, at Dennis Kristensens krav handler mere om at please egne medlemmer end reelt at tro på, at forslaget vil få politikere og arbejdsgivere til at kæmpe de offentligt ansattes sag.
"Det er naturligt, at fagbevægelsen gør sig nogle tanker om den danske models fremtid efter lærer-lockouten, men en melding som den her er mere til indvortes end udvortes brug," vurderer han.
KL: Mærkværdigt krav
KL undrer sig over kravet fra fagbossen.
"Det er mærkværdigt, at FOA's formand vil indskrænke vores ret til at lockoute. Hvis KL foreslog, at de ansattes strejkeret skulle indskrænkes, så tror jeg, at der - helt forståeligt - ville lyde et ramaskrig fra FOA," siger Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
Han medgiver dog, at der er en økonomisk skævhed i den danske model.
"Man kan godt argumentere for, at en konflikt rammer økonomisk forskelligt. Lønmodtagerne bliver ramt på pengepungen, uanset om det er en strejke eller en lockout. Vi arbejdsgivere bliver ramt på en anden måde. Borgerne bliver vrede, og den vrede rettes mod os, og vi risikerer ikke at blive genvalgt," siger Michael Ziegler.