I weekenden falder Allehelgensdag, hvor flere af landets kirker holder særlige gudstjenester, så danskerne kan komme og mindes dem, de har mistet, på rituel vis. Men flere fravælger den ceremonielle afsked i kirken end tidligere.
I en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik fremgår det fredag, at færre danskere vælger at blive begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer.
Fra 2014 til 2023 er andelen af danskere, der er blevet begravet eller bisat inden for folkekirken, faldet fra 84 procent til 80 procent.
Det betyder dog også, at folkekirken endnu er det mest populære valg, når vi skal herfra.
Det er især på Sjælland, at der bliver afholdt begravelser eller bisættelser uden for en kirkelig eller religiøs ramme. Ud af Danmarks ti stifter topper København og Helsingør listen for andelen af "utraditionelle begravelser".
I bunden ligger Viborg Stift, men faktisk ligger alle fem jyske stifter i den nederste halvdel.
Et alternativ til en traditionel bisættelse kan for eksempel være en såkaldt skovbegravelse. I juli skrev TV 2 Kosmopol, at der på landsplan er omkring 1000 danskere, der er stedt til hvile på skovbegravelsespladser.
Her kan man få nedsat sin urne under et prægtigt bøgetræ, ved en skovsti eller en anden smuk udsigt efter eget ønske. Danmarks største skovbegravelsesplads ligger ved Ledreborg tæt på Lejre.
I artiklen fra TV 2 Kosmopol fremgår det, at der per 4. juli 2024 var nedgravet 324 urner på skovbegravelsespladsen ved Ledreborg.
Et andet kendt alternativ til en begravelse er askespredning, men pointen med skovbegravelsen er blandt andet, at de pårørende får et konkret sted, de kan vende tilbage til.
En af de mere markante stigninger i pressemeddelelsen fra Danmarks Statistik handler om, hvilke omgivelser danskerne dør i.
I 2022 døde næsten hver anden dansker på bopælen - nærmere præcist 48 procent. I 2013 var tallet 36 procent.
Stigningen omfatter både dødsfald i eget hjem og på plejehjem.
/ritzau/