Selvom 37-årige Jan har været fængselsbetjent i mere end femten år, var han ikke forberedt på det syn, der ventede ham, da han en tidlig morgen i august sidste år forlod sin bolig for at tage turen til jobbet på Politigården i København.
- Da jeg kommer ned til bilen, ser jeg, at den er fuldstændig ødelagt. Den er ridset, bulet og der er lavet huller i karroseriet, så det ligner skudhuller, siger Jan og tilføjer:
- Det var ikke bare drengestreger. Den var ødelagt for næsten 100.000 kr.
Jan er ikke fængselsbetjentens rigtige navn. Af frygt for repressalier ønsker han ikke at stå frem, men Avisen.dk kender hans identitet.
Han er en af de tusindvis af danskere, der føler sig ramt af en psykisk arbejdsskade. Men som Avisen.dk afdækker onsdag, er det sjældent, at Arbejdstilsynet skrider ind mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Reaktioner som eksempelvis påbud og strakspåbud er for det meste rettet mod det fysiske arbejdsmiljø.
Levede bag lukkede døre
Samme morgen, Jan fik sin bil ødelagt, tog han kontakt til politiet. Han fik at vide, at der ikke havde været andre anmeldelser om hærværk i området den pågældende uge. Derfor var Jan sikker på, at der var tale om en hævnaktion fra en gruppe hårdkogte kriminelle fra Politigården.
- Jeg turde ikke at gå uden for en dør, fordi jeg frygtede for mit og min kærestes liv. Tanken om, at jeg skulle på arbejde, gjorde mig meget nervøs, siger Jan og fortæller, at han ikke har været på arbejde siden episoden fandt sted.
Han havde tidligere oplevet at blive forfulgt af biler, som tilhørte personer fra det kriminelle miljø i København, når han havde fri fra arbejde. For eksempel sidste år, hvor han skulle på indkøbstur på Fisketorvet sammen med sin kæreste.
Iskolde forhold i fængslerne
Jan peger på, at forholdet mellem de indsatte og fængselsbetjentene i løbet af de seneste år er blevet meget køligere. Det skyldes, at man er begyndt at holde bandemedlemmer og andre farlige indsatte i kort snor, men ikke har sørget for flere ressourcer til fængslerne. Ifølge Jan en det en del af forklaringen på, at de hårde indsatte et blevet mere aggressive over for det uniformerede personale i fængslerne.
- Systemet har spillet fuldstændig fallit i kampen mod bandekriminalitet. De tror, at de kan løse problemet ved at anholde bandemedlemmer og komme dem i fængsel. Men så er det os, som skal tage konflikterne med dem, siger han og tilføjer:
- Vi er slet ikke klædt på til at tackle det. To til tre fængselsbetjente til 30 fanger er slet ikke nok.
Han forklarer, at to af hans kollegaer i løbet af de seneste år er blevet stukket ned på åben gade i København, mens en tredje fængselsbetjent sidste sommer blev skudt i benet foran Nyborg Statsfængsel.
Frygten tog over efter hærværk
Jan retter en skarp kritik mod den øverste ledelse i landets fængsler. Han mener, at den har svigtet sit ansvar ved at udvise ligegyldighed over for ham og andre fængselsbetjente, der udsættes for vold og trusler.
- Jeg har altid sagt til mig selv, at det er mit arbejde. Alt det, som sker inde i fængslet, prøver jeg at abstrahere fra. Og når jeg har fri, så glemmer jeg det bare. Men så begyndte jeg at arbejde på Politigården, som huser særligt farlige fanger og bandemedlemmer, siger Jan, som forklarer, at han efter hærværksepisoden ikke længere kunne styre sin frygt.
Derfor kom han i behandling på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor psykologer og læger konstaterede, at han var ved at udvikle posttraumatisk stress syndrom, som i daglig tale forkortes PTSD. Det er en traumetilstand, som kan ramme alle, der har været udsat for én eller flere voldsomme, livstruende oplevelser. Sygdommen er kendetegnet af symptomer som depression, hukommelsesproblemer og smerter i kroppen.
Udvalg: PTSD skyldes ikke arbejde
Men selvom både psykologer og læger vurderer, at Jans tilstand skyldes arbejdet i fængslet, så er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal afgøre, om der er tale om en arbejdsskade, uenig i den vurdering.
Den mener, at Jan er syg, fordi hans mor afgik ved døden i 2010.
- Det har ikke en kæft med sagen at gøre. Det er så latterligt, at jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde over det, siger han og tilføjer:
- Der er hverken opbakning eller hjælp at hente i systemet, som er så snørklet, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal sige.
Fagforening er gået ind i sagen
Jan er ”dybt skuffet” og ”forundret” over afgørelsen. Han forklarer, at han i dag er nødt til at tage tre forskellige slags medicin og modtage intensiv psykiatrisk behandling for at få hverdagen til at hænge sammen.
Han lægger vægt på, at det efterfølgende besvær med at få skaden anerkendt har været med til at forværre hans psykiske tilstand. Derfor sætter han stor pris på, at Fængselsforbundet er gået ind i sagen.
- Gudskelov har fagforeningen bakket mig op i det her. Hvis jeg ikke havde fagforeningen, så stod jeg ene mand mod hele systemet, siger Jan, som forklarer, at Fængselsforbundet kører hans sag hos Ankestyrelsen for at få omstødt Erhvervssygdomsudvalgets afgørelse.