Det er et lille antal kommuner, der trækker det tunge læs, når det kommer til at få flygtninge i job. Det skriver Jyllands-Posten, der har fået indsigt i tallene.
For omkring et år siden igangsatte regeringen den såkaldte IGU-ordning, der skulle få flygtninge i arbejde under nye regler.
Ordningen tillader det private og det offentlige at ansætte flygtninge til en lavere løn for at få dem ind på arbejdsmarkedet.
I alt er der skabt 536 job hos kommuner under ordningen. Det er bare 10 kommuner, der står for over halvdelen disse.
21 kommuner har ikke skabt et eneste job, og 31 kommuner har kun skabt et eller to job.
Forskellen er påfaldende, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
- Det tager tid at komme i gang med en ny ordning, men efter næsten et år burde alle kommuner være med, så flere flygtninge kan komme i arbejde, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening til Jyllands-Posten.
Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkedsudvalg fortæller til avisen, at man er i gang med at undersøge, hvad der holder kommunerne tilbage i forhold til at udnytte ordningen.
Det er ikke kun kommunerne, der halter bagefter, når det kommer til at skabe job til flygtninge. I marts skrev Avisen.dk, at ministerierne på daværende tidspunkt kun havde skabt 38 job under IGU-ordningen.
Målet for at skabe mindst 200 job i ministerierne.
Det lille antal skabte job er på trods af, at daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen havde opfordret sine ministerkolleger om at fokusere på området.
- Alle ministerområder skal bidrage til integrationen af flygtninge, og jeg vil derfor opfordre dig til at fastlægge et ambitionsniveau for antallet af IGU- elever, som dit ministerområde forventer at kunne ansætte i nærmeste fremtid, skrev Claus Hjort Frederiksen til sine kolleger ifølge Avisen.dk.
IGU er rettet mod flygtninge og familiesammenførte under 40 år. Målgruppen er på knap 15.000 personer.
/ritzau/