Christiansborg bør have en udviklingsafdeling for folkestyre og demokrati. De danske folketingspolitikere skal bruge langt mere tid på internationalt samarbejde og EU-politik, politiske udvalgsmøder skal flyttes fra Christiansborg ud i landet flere gange om året, og folketingspolitikerne skal blive bedre til at øve selvjustits.

Det er nogle af de forslag, som eksperter og politikere nævner som muligheder, når det handler om at få mere substans i Folketinget og hæve danskernes engagement i folkestyret, skriver Ugebrevet A4.

Som beskrevet i A4 i sidste uge frygter flere, at demokratiet er i fare, hvis den politiske debat ikke løfter sig over personfnidder og opblæste konflikter. En debat, som ifølge en demokratisk ekspert er ‘tømt for nuancer og indhold’.

Tillidskløft

Tidligere kulturminister for Radikale Venstre og stifter af partiet Alternativet Uffe Elbæk deler bekymringen.

Alternativet har netop som et af sine hovedpunkter at ændre den politiske kultur.

- Jeg er fuldstændig enig i, at der er en demokratisk udfordring i forhold til at fastholde legitimiteten i vores folkestyre. En tillidskløft, der på sigt kan blive et reelt problem i forhold til hele den måde, vi tænker demokrati på, siger han til Ugebrevet A4.

Alternativet, der i februar blev opstillingsberettiget til Folketinget, er meget optaget af at bygge det, som partiet kalder ’en ny demokratisk bro’ mellem Folketinget og det danske samfund med mere direkte dialog og samarbejde med borgerne.

Blandt andet derfor har Uffe Elbæk foreslået, at Christiansborg får en egentlig udviklingsafdeling, et såkaldt ‘Center for demokratiudvikling og borgerinvolvering’. Det skal i tæt samarbejde med forskningsmiljøer samt aktører og institutioner i samfundet sikre, at det danske demokrati er sundt, levende og ikke mindst 
tidssvarende.

- Vi er en stor og vigtig demokratisk institution i Danmark, og vi bør som alle store virksomheder have fokus på at udvikle os og komme med nye bud på, hvordan man kan øge borgerinvolveringen, siger Uffe Elbæk.

Tænk internationalt

Ole Sohn (S), som efter mere end 17 år i Folketinget stopper ved næste valg, mener, at der er behov for at gentænke folketingsarbejdet. Hans analyse er, at tiden er løbet fra flere af konstruktionerne, fordi de stammer fra en tid, hvor de nationale parlamenter var ramme om de store politiske beslutninger.

- Det er de ikke længere. I dag træffes de største beslutninger internationalt. Vi lever i en global virkelighed, men det har vi ikke rigtig fået indrettet folketingsarbejdet på, siger Ole Sohn, som blandt andet efterlyser, at folketingsmedlemmerne bruger meget mere tid på det internationale samarbejde.

Helt konkret har Ole Sohn tre forslag, som skal modernisere folketingsarbejdet:

1. Flere lukkede samråd.

De åbne samråd blev oprindelig skabt som en mulighed for at få en sag ordentligt belyst, men de er ifølge Ole Sohn i stedet endt som mini-folketingsdebatter med benspænd og fælder og ideologiske markeringer til ære for presse og tilskuere. Hvad som helst ender i samråd – og deres oprindelige formål bliver ikke længere udfyldt. De reelle politiske forhandlinger rykker i stedet over i andre og lukkede rum.

- Flere lukkede samråd vil give mulighed for at have mere kvalificerede diskussioner – og det vil formentlig nedsætte mængden af dem markant, når man ikke kan score billige pressepoint på dem, siger Ole Sohn.

2. Alt lovgivningsarbejde skal forankres i fagudvalgene, også det som vedrører lovgivning fra EU.

I dag bliver de love og udspil, som kommer fra EU, behandlet i Europaudvalget. Imidlertid er en stor del af dansk lovgivning i dag påvirket af EU-lovgivning, og mængden af love og lovforberedelse er for stor til et enkelt udvalg, mener Ole Sohn.

Samtidig bekymrer det ham, at ekspertisen i fagudvalgene ikke kommer i spil. Europaudvalget skal reelt tage stilling til alt fra kanel i bagerbrød til konkurrencelovgivning og arbejdskraftens frie bevægelighed, men de politikere, som kender emnerne dybere i detaljen, sidder i fagudvalgene. Derfor bør al lovgivning forankres der, mener han.

3. Politikerne bør være, hvor beslutningerne er.

Den tid, som folketingspolitikerne sparer på alle samrådene, kunne de passende bruge på at rejse mere ud og besøge deres kolleger i udlandet for at høre, hvad de har af udfordringer. De rigtig store temaer i tiden – velfærd, vækst, klima osv. – er globale, ikke nationale. Og derfor bør politikerne i højere grad forsøge at lære og påvirke de steder, hvor det betyder noget.