Danmark står foran en økonomisk afgrund, hvis vi ikke tilslutter os euroen. Det indtryk efterlod en lang række politikere hos mange danskere, da vi i 2000 diskuterede, om kronen skulle udskiftes med den fælleseuropæiske valuta euroen.

Et nej kan medføre højere skatter eller besparelser, lød det eksempelvis fra daværende skatteminister Ole Stavad (S). Renten vil stige, og det vil koste arbejdspladser, advarede økonomiminister Marianne Jelved (R). Og efter afstemningen mente finansministeren, Mogens Lykketoft (S), at vi som nation havde »såret os selv«.

Men i dag – syv år senere – er dansk økonomi ikke bare i topform, men i absolut verdensklasse. Ledigheden er raslet ned, renten er faldet, og udlandsgælden er barberet ned til under en tredjedel af det daværende niveau. Den nu tidligere finansminister Thor Pedersen (V) legede for få måneder siden med tanken om, at Danmark kunne købe hele verden, og som kronen på værket kårede magasinet TIMES forleden Danmark som det tredjemest konkurrencedygtige land i verden.

Ja af hensyn til EU

Alligevel fastholder Marianne Jelved (R) den dag i dag, at Danmark bør tilslutte sig euroen, når statsministeren på et tidspunkt i denne valgperiode sender danskerne til folkeafstemning. Ligesom hun afviser, at hun på noget tidspunkt har tegnet skræmmebilleder af, hvordan dansk økonomi ville stå uden for euro-samarbejdet.

»Jeg har aldrig malet fanden på væggen. Ligesom dengang mener jeg i dag, at vi skal være med af principielle grunde. For at vise den politiske solidaritet, der ligger i det,« siger Marianne Jelved.

Er det af hensyn til de andre lande, at danskerne skal sige ja til euroen?

»Af hensyn til EU,« siger Jelved, der samtidig afviser, at den positive udvikling af dansk økonomi kan bruges som argument mod euroen:

»Den stærke økonomi skyldes jo de reformer, vi har lavet,« siger hun.

Hensyn til uafhængigheden

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, kalder det til gengæld »rent sludder«, at den daværende regering ikke malede skræmmebilleder.

»Jeg husker specielt, hvordan den daværende regering svinede en vismandsrapport til, fordi den ikke bakkede op om, at kronen ville vakle, hvis vi ikke stemte ja til euroen,« siger han.

Ifølge ham bør danskerne stemme nej til euroen af hensyn til uafhængigheden.

»Hvis man er med i euroen, er man underlagt centralbanken i Frankfurt. I dag har vi en god politik om, at kronen følger euroen, men det er vigtigt at kunne sige fra, hvis det viser sig at være fornuftigt, hvilket jeg sagtens kan forestille mig, bliver tilfældet,« siger Morten Messerschmidt.

Ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen er det svært at konkludere, hvilken betydning euro-forbeholdet har haft for dansk økonomi.

»Hvis vi for eksempel tager internationale valutakriser, så går de oftest ud over små valutaer som for eksempel kronen, og det har været et af argumenterne for at være med i euroen. Men da vi ikke har haft en sådan krise i perioden, kan vi ikke konkludere betydningen af forbeholdet over for det,« siger han.

På spørgsmålet, om der er økonomiske grunde til at afskaffe euro-forbeholdet, lyder svaret fra ham:

»Det handler lige så meget om politik som økonomi. At man uden forbeholdene vil blive betragtet som fuldt medlem af samarbejdet.«