Danmark har været medlem af EU i 34 år - desværre i den seneste halvdel på halv kraft. Siden de fire forbehold - mod fælles mønt, mod fælles forsvar, mod fælles unionsborgerskab, mod fælles retspolitik - blev stemt igennem i 1993, har vi kun halvhjertet været med.
Politikere forsømmer ofte at erindre om, at EU er en enestående politisk og økonomisk succes. Først samlede fællesskabet de stridende stormagter efter Anden Verdenskrig - først Vesttyskland, Frankrig og Italien, siden også Storbritannien og Spanien. Dernæst satte EU med oprettelsen af det indre marked gang i den europæiske økonomi ved at bryde grænser og barrierer ned - og senest har EU samlet Øst- og Vesteuropa efter Murens Fald.
Dette samarbejde skal Danmark naturligvis stå helt centralt placeret i - og derfor er det overordentligt positivt, at Anders Fogh Rasmussen endelig har taget sig sammen til at foreslå en folkeafstemning for at få gjort Danmark til fuldt og helt EU-medlem. Vi skal af med forbeholdene, fordi de enten allerede er skadelige eller i hvert fald bliver skadelige for danske interesserer - og, naturligvis, fordi det er usolidarisk at være med i et så vitalt samarbejde med så afgørende forbehold.
De, der er imod at fjerne forbeholdene, tænker nationalpatriotisk, når de hænger deres modstand op på små politiske detaljer. Tilhængernes opgave er at minde os om perspektivet i fredens projekt.