Et brækket ben kan ruinere 34.000 nyansatte

Flere virksomheder benytter korte kontrakter. Derfor har færre krav på fuld løn under sygdom. Bedre sygdomsdækning er i spil i overenskomstforhandlingerne.
En måned i sengen koster en industriarbejder 10.000 kroner i de første ni måneders ansættelse.
En måned i sengen koster en industriarbejder 10.000 kroner i de første ni måneders ansættelse. Foto: Colourbox

Medarbejdere på korte kontrakter og vikarer er blevet moderne i danske industrivirksomheder.

Det betyder, at flere ansatte oven i et brækket ben eller en sejlivet influenza også må døje med en økonomisk straf.

Fuld løn under sygdom er nemlig et gode, der ifølge industriens seneste overenskomst fra 2010 kræver mindst ni måneders ansættelse.

Det ekskluderer ifølge LO over 14 procent af industriens 240.000 ansatte fra fuld løn under sygdom.

"I de første ni måneder udgør ansatte i industrien et B-hold på arbejdsmarkedet, der selv må punge ud, hvis de lægger sig syge. I takt med, at virksomheder skruer op for brugen af korte ansættelser, befinder flere sig i denne her udsatte position," siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.

En måned i sengen koster 10.000 kroner

De 34.000 industriarbejdere, der ifølge LO's opgørelse ikke har ret til fuld løn under sygdom, må i stedet nøjes med sygedagpenge.

Sygedagpengesatsen ligger på omtrent 17.000 kroner per måned før skat.

For hver syvende industriarbejder betyder en måned i sengen dermed et indtægtstab på omtrent 10.000 kroner.

Dansk Industri og CO-Industri forhandler lige nu ny overenskomst for industrien. Ifølge forbundsformand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen, der forhandler på vegne af CO-industri, er løn under sygdom en af prioriteterne ved overenskomst- forhandlingerne.

Såvel CO-Industri som resten af fagtoppen er hermetisk lukkede i forhold til at konkretisere, om en nedsættelse af ancinnietetskravet til fuld løn under sygdom ligger på forhandlingsbordet.

Fuld sygeløn blandt de bløde pakker

Flere kilder tæt på forhandlingerne vurderer over for Avisen.dk, at bedre sygdomsbetingelser for den voksende mængde af korttidsansatte meget vel kan ende blandt de 'bløde pakker', der forventes at komme ud af forhandlingerne.

"Det er klart, at en øget forekomst af ansatte på tidsbegrænsede kontrakter øger opmærksomheden på, at virksomheder kan spekulere i at nedbringe de sociale udgifter - blandt andet i forhold til fuld løn under sygdom," siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.

Henning Jørgensen vurderer også, at stigningen i antallet af korttidsansættelser sætter pres på for at få nedbragt karensperioden for løn under sygdom.

"Derfor kan det meget vel blive end del af den samlede 'tryghedspakke', der skal få manglende reallønstigninger til at glide ned hos medlemmerne," siger han.

Bekæmper social dumping

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2010 opnåede CO-Industri, at industriarbejderne fik ret til en pensionsopsparing efter bare to måneders ansættelse. Før skulle man være ansat i ni måneder, før man fik en pensionsordning.

Søren Kaj Andersen vurderer, at det vil være oplagt at fortsætte i samme spor.

"At sikre fuld løn under sygdom vil være en klar parallel til det resultat, man opnåede i 2010 på pensionsområdet," siger han.

Bestræbelserne på at sikre, at ansatte i industrien hurtigere optjener ret til både pension og løn under sygdom handler også om at mindske brugen af udenlandsk arbejdskraft - populært kaldet social dumping.

"Hvis begrundelsen for at bruge udenlandsk arbejdskraft er lavere sociale udgifter vil en kortere anciennitetskrav for løn under sygdom betyde, at fordelen ved udenlandsk arbejdskaft bliver mindre," siger Søren Kaj Andersen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.