10.000 kroner.
Så meget koster en måned i sengen for en del af de 140.000 ansatte i byggeriet, hvis overenskomstforhandlinger kulminerer om kort tid.
Derfor går hver tredje håndværker syge på arbejde. Det viser en opgørelse fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Ny aftale for 240.000
I går blev der sat punktum for de såkaldte gennembrudsforhandlinger i industrien. Resultatet for de 240.000 industriarbejdere sender et positivt signal til de skrantende og nedslidte håndværkere, som i øjeblikket ikke har råd til at holde sengen.
Industrien har forhandlet en nedsættelse af de såkaltde karenskrav for fuld løn under sygdom fra ni måneder til seks måneder. Det giver op imod 34.000 industriansatte bedre sygdomsdækning og baner vej for forbedringer på byggeriets område.
"Ballet er åbnet. I byggeriet er der rigtig mange korte ansættelser, så her slår det ekstra hårdt igennem, at man ikke har krav på fuld løn under sygdom," siger økonom i LO Steen Jørgensen.
Topkrav i byggeri-forhandlinger
61 procent af byggearbejderne i 3F har ved afstemning udnævnt en fjernelse af den lave sygeløn som den vigtigste prioritet ved byggeriets overenskomstforhandlinger.
Fuld løn under sygdom optræder derfor som et topkrav ved de forhandlinger, der ventes at gå i intensiven i løbet af ugen.
Ifølge forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen kan industriens overenskomst bane vejen for bedre sygdomsdækning i byggeriet.
”Der er ingen tvivl om, at der, hvor der er sammenlignelighed i krav og ønsker, så giver det jo blod på tanden, at man får det i andre overenskomstområder. Der et der ingen tvivl om det ved arbejdsgiverne også godt,” siger Poul Erik Skov Christensen.
Surt at være dårlig i en kran
Han er ikke i tvivl om, at der er behov for bedre vilkår i forhold til at lægge sig syg på byggeriets område:
”Det er ikke sjovt at have en kranfører til at sidde oppe i en tårnkran, hvis han er dårlig, men vælger at gå på arbejde, fordi han ikke har mulighed for at lægge sig syg.”
Modparten hos dansk Dansk Byggeri afviser at kommentere på, hvor vidt de forbedrede vilkår for løn under sygdom i industrien får indflydelse på forhandlingerne i byggeriet.
Byggeriet har ved tidligere forhandlinger fået nedsat karensperioden for fuld løn under sygdom fra ni til seks til tre måneder.
Men stigende brug af korte ansættelser, vikarer og løsarbejdere betyder, at mange håndværkere ofte starter forfra, og derfor må nøjes med sygedagpenge ved sygdom i de første tre måneder.
Risikoen for arbejdsskader og dermed langtidssygemelding er markant højere i byggeriet end i mange andre brancher, påpeger 3F’s formand.
”Det er ofte et arbejde, hvor man udsættes for meget, og det er til dels et akkordpræget arbejde, så belastningen af fysikken er ret voldsom,” siger Poul Erik Skov Christensen.
Fem henvendelser om dagen
Hos 3F i Århus får man hver uge fire-fem medlemmer ind af døren, der er kommet til skade på jobbet, forklarer socialrådgiver Torben Skovgård Hansen.
”Byggeriet er et farligt arbejdsområde og det er sørgeligt at se, hvordan man er dækket under sygdom,” siger han.
Særligt den dårlige dækning rammer medlemmernes pengepung, forklarer han. Arbejdsgiveren er nemlig kun forpligtet til at betale sygelønnen på 131,5 kroner i ganske få uger, inden man ryger på sygedagpenge.
Sygelønnen ligger dog langt fra den almindelige timeløn på omkring 200 kroner, som mange tømrer, smede og murere får.