Hvad siger jeg til mit barn? At far er ude at rejse? Eller at far er i fængsel? Og hvordan siger jeg det bedst? Det er sådanne spørgsmål, som den tilbageblevne forælder til et barn af en anholdt og varetægtsfængslet pludselig skal forsøge at finde svar på.

Dorte Dam, hvis kæreste sidder i fængsel, kunne godt have brugt hjælp til at finde svarene.

»Jeg kunne godt have tænkt mig noget rådgivning om, hvad der var det bedste at sige og gøre i forhold til Patrick,« siger Dorte Dam.

Som tidligere beskrevet i Nyhedsavisen stak hun i afmagt sin dreng en hvid løgn om, at hans far var i Jylland, indtil hun fandt ud af op og ned på deres ændrede livssituation. Men den hvide løgn bidrog bare til sønnens forvirring.

Sårbare børn

Allerede i 2005 påpegede Det Kriminalpræventive Råd i en rapport, at hverken politiet, kriminalforsorgen eller kommunen træder til for at hjælpe familier med et familiemedlem i fængsel. Det skyldes, at politiet er optaget af opklaring og anholdelse, kriminalforsorgen er optaget af fængsling, og at kommunen ikke får automatisk besked. Dermed får pædagoger og lærere ikke mulighed for at træde til over for børnene. Det betyder ifølge rapporten, at børnene efterlades i en meget sårbar position.

Udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors Elisabeth Toft Rasmussen, der har samtalegrupper for børn af indsatte, oplever, at ønsket om bedre rådgivning er et tilbagevendende tema.

»Vi hører igen og igen fra børnene, at deres forældre ryger ud i en masse søforklaringer, fordi de ikke kan finde ud af, hvad og hvor meget de skal sige. Derfor ville det være godt, hvis det var nogle i systemet, måske kriminalforsorgen eller andre, der satte sig ned med den tilbageblevne forældre og den anholdte og gav nogle gode råd,« siger Elisabeth Toft Rasmussen.

Det er seniorforsker ved Institiut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith enig i.

Træder til med støtte

»Det er oplagt at enten politiet, kriminalforsorgen eller kommunen træder til med støtte,« siger han.

I følge vicepolitiinspektør og leder af københavns kriminalpræventive afdeling er der intet til hinder for, at politiet kunne hjælpe forældrene med, hvor de kan finde hjælp og vejledning.

»Politiet hverken kan eller skal selv rådgive forældrene om deres børn. Men politiet kunne, allerede under de første afhøringer, sagtens henvise til foreninger, som kan hjælpe med gode råd,« siger leder Lars Nicolaj Jensen.

Også Direktoratet for Kriminalforsorgen vil gerne afhjælpe behovet, men finder det tilstrækkeligt med en folder med vejledning, som allerede forefindes i landets fængsler og arresthuse.