Børn af flygtninge og enlige forsørgere, også en adoptivforælder, skal nu også kunne få børnecheck.
Det ligger i den aftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten.
Socialminister Karen Hækkerup (S) påpeger, at skoletasker og vinter støvler koster det samme for alle børn, uanset om de har en eller to forældre eller om de er danske.
- Vi sikrer, at alle børn i Danmark får fuld børnecheck, siger hun ved et kort pressemøde om finansloven.
- Tilskud til eneforsørgere genindføres og indføres også for dem, der har valgt selv at adoptere, siger hun.
For de enlige forsørgere er der tale om at genindføre børnechecken, for eksempel for enlige kvinder, der blive insemineret.
Helt nyt er børnecheck til enlige adoptanter og flygtninge. Bopæl i Grønland eller Færøerne ligestilles med bopæl i Danmark.
/ritzau/