Det er set mange gange før, at ungdomspolitikere retter ind og ændrer synspunkter, når de bliver valgt ind i Folketinget. Eksempelvis miljøminister Troels Lund Poulsen, der i sin tid som formand for Venstres Ungdom foreslog at afskaffe efterlønnen og afskaffe folkepensionen i dens nuværende form. Den måtte han siden æde, da han blev valgt til Folketinget.
Og nu er turen tilsyneladende kommet til Venstres Karsten Lauritzen, der indtil for et få måneder siden var formand for Venstres Ungdom (VU).
Her stod han i spidsen, da en række ungdomspartier – herunder VU – enedes om, at den danske udviklingsbistand igen bør hæves til 1 procent af bruttonationalindkomsten, og at eftergivelse af gæld til ulande ikke bør tages fra den øvrige udviklingsbistand. I maj sagde Karsten Lauritzen eksempelvis til Dagbladet Infomation, at »den danske regering skulle tage teten og sige, at gældseftergivelse ikke kan erstatte udviklingsbistand.«
I mellemtiden er Karsten Lauritzen kommet i Folketinget og er tilmed blevet udviklingsordfører. Og nu mener han, at det er forkert at stille det op på den måde, som han dengang gjorde.
Karsten Lauritzen, hvad er ændret sig siden?
»Jeg havde efterfølgende en snak med Thor Pedersen (V) (daværende finansminister, red.), og jeg må indrømme, at jeg blev klogere. Vi må erkende, at vi ikke bare kan booste vores udviklingsbistand. Desuden vil der være nogle praktiske problemer ved at lægge gældseftergivelsen oven i bistanden,« siger Karsten Lauritzen.
Hos De Radikale er udviklingsordfører Morten Helveg Petersen da heller ikke optimistisk i forhold til sit partis ønske om at hæve bistanden. Det samme gælder Ny Alliances Gitte Seeberg.
»Jeg er helt enig i, at gældseftergivelse skal gives ved siden af udviklingsbistanden, så jeg håber, at han vil arbejde for det samme, som før han blev valgt. Jeg glæder mig altid over Venstrefolk, der helhjertet går ind for at hæve udviklingsbistanden,« siger Gitte Seeberg.
Men heller ikke erklæringen om at udviklingsbistanden bør hæves til en procent, er en mærkesag, forklarer Lauritzen:
»I regeringsgrundlaget står der, at den skal hæves op over de 0,8, men jeg har ikke nogen religiøs holdning til, om det lige skal være én procent.«
Der har jo tidligere været VU-formænd, der pludselig ændrede holdning, når de kom på Christiansborg – er det også det, der er sket her?
»Altså tidligere var jeg jo bundet af VU s principprogram, og nu er jeg bundet af Venstres folketingsgruppe. Men som ungdomspolitiker er man befriet for at sætte sig ind i alle mulige detaljer og praktiske problemer. Så jeg spiller en anden rolle nu, og hvis det er at rette ind, så har jeg rettet ind.«