Sunde og raske højtlønnede vil fortsat kunne stoppe på arbejdsmarkedet før pensionsalderen, selvom efterlønnen afskaffes.
De vil tegne en privat efterlønsordning til 1000 kroner om måneden, mens den nedslidte og lavtlønnede rengøringsdame eller håndværker må knokle videre, indtil de er så nedslidte, at de kan få førtidspension.
Det vurderer Forbrugerrådet og to eksperter:
"De lavtlønnede fravælger allerede den nuværende efterlønsordning for at spare penge, og den tendens vil kun forstærkes, hvis efterlønnen afskaffes, og danskerne selv skal til at ligge 1000 kroner til side hver måned," siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum til Avisen.dk.
Han advarer imod at tegne en privat efterlønsopsparing, hvis regeringen afskaffer efterlønnen.
"Det kan nemt blive en dyr forretning, hvis du ikke har styr omkostningerne. Pensionselskaberne tager måske to procent om året i administration."
Eksperter: Brug dog efterlønnen!
Hvis pensionselskabet omvendt kun tager et halvt procent i gebyr hvert år, er det derimod en god forretning, forklarer Carsten Holdum. Han advarer dog imod, at det især er det lavtlønnede, der ikke vil bruge en privat opsparing til efterløn.
"Den nuværende efterløn er især for nedslidte og lavtlønnede, og de vil nok fravælge en privat ordning, hvis efterlønnen afskaffes. Mange lavtlønnede 3F'ere fravælger allerede ordningen i dag."
Og det er en rigtig dårlig idé, mener finansrådgiver, Kim Valentin, fra Finanshuset Fredensborg.
"Efterlønnen er meget fordelagtig for alle lønmodtagere. Selvom du ikke benytter den, er det en fordel at indbetale til den, da du dermed får efterlønnen udbetalt med en fordelagtig skatterabat".
Afdrag i stedet på din gæld
Både Forbrugerrådet og Finanshuset Fredensborg anbefaler, at du i stedet for at spare op, sørger for at afdrage på din gæld.
"Hvis du vil spare penge op, er det smarteste at indfri gæld, så du ikke skal betale dyre renter på dine lån," siger Kim Valentin.
Forbrugerrådet er enig: "Gældsnedbringelse er i dag et meget stærkere alternativ end meget andet opsparing," siger Carsten Holdum.
Professor: Kan blive dyrt for staten
Professor i statskundskab og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet understreger, at en afskaffelse af efterlønnen kan ende med at blive en dårlig forretning for det offentlige.
”Den nuværende efterlønsordning betyder stadig meget for kvinderne og for lavtlønnede, selvom efterlønnen er blevet forringet løbende. De har stadigvæk brug for en tryghed, når de fylder 60 år. Desværre er der allerede i dag for mange af de svageste, der vælger efterlønnen fra,” mener forskeren.
"Mellem- og højtlønnede vil fortsat stoppe tidligt på arbejdsmarkedet, hvis de vil det, selvom efterlønnen afskaffes. Det bliver derimod hårdest for de lavtlønnede."
"Alt i alt kan vi nemt risikere, at et efterlønsforlig vil efterlade en regning og ikke en gevinst i statskassen. Det ville jeg nok se som det mest sandsynlige,” vurderer velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen.