Tæt på verden

En enig verden vil bekæmpe usundhed

Der er store penge i at sælge usundhed, men uden samarbejde med erhvervslivet bliver epidemien aldrig stoppet. FN vil have en plan i 2013.
Skolebørn i Afrika er også i fare for at få livsfarlige ikke-smitsomme sygdomme blandt andet udbredt af tobaks- og madindustrien.
Skolebørn i Afrika er også i fare for at få livsfarlige ikke-smitsomme sygdomme blandt andet udbredt af tobaks- og madindustrien.
CC BY via Flickr hdptcar

Hjertelidelser er klodens største dræber. Flere mennesker kommer af dage på grund af disse lidelser end ved smitsomme sygdomme. Langt de fleste dør i fattige lande.

Efter to dages topmøde i FN er verden enstemmigt blevet enige om, at der skal gøres noget ved problemet med de ikke-smitsomme (NCD) sygdomme. Udover hjerte-kar gælder det kræft, diabetes og lungelidelser.

Men kampen imod disse sygdomme bliver hård og langvarig. Der er nemlig rigtig mange penge i at sælge tobak og andet, der nedbryder folks helbred. Udviklingslande er et gigantisk marked.

Usædvanligt skridt

Normalt holder FN ikke topmøde om sygdomme, men med NCD er der gjort en undtagelse som med Hiv/AIDS for 10 år siden. Problemet, der ikke er taget højde for i FNs årtusindmål (kaldet MDG2015), koster 36 millioner mennesker livet hvert år.

FNs medlemslande har accepteret en deklaration om, at der skal introduceres kampagner imod disse sygdomme i samarbejde mellem myndigheder, industri og civile organisationer. Målet er at være i gang i 2013.

[pagebreak]Ikke velstandsproblem

Fordommen er, at NCD-dødsfald forekommer mest i rige lande, hvor mange mennesker er overvægtige og lever usundt. Men fattigdom er også usundt, så 80 procent af alle ramte kommer fra lav- eller mellemindkomstlande.

Mexicos sundhedsminister sagde i FN, at 14 procent af befolkningen har diabetes og at fedme breder sig hurtigt i alle samfundslag. Sierra Leones sundhedsminister indrømmede, at godt nok har man oprettet et kontor, der skal tage sig af problemerne, men landet har brug for hjælp udefra.

Økonomien i at acceptere disse forfærdende sundhedsforhold er nærmest uoverskuelig. World Economic Forum anslår, at, at udgiften for disse lande vil være knap 40 billioner kroner de næste 15 år.

Langvarig indsats

Kampen imod NCD-sygdommene bliver langvarig og kommer til at foregå på alle fronter. Et eksempel er de succesfulde anti-tobak kampagner i de rige lande. I mellemtiden tæppebombes befolkningen i fattige lande med markedsføring af billige cigaretter.

Registret af ting, der kan gøres for at bekæmpe de ikke-smitsomme sygdomme er velkendt, og man kan gøre meget effektivt ved problemet. Det handler, som bevidsthed om fedt, sukker, salt, alkohol, tobak og en sund livsstil med motion.

[pagebreak]Penge i usundhed

Problemet med fattige lande er, at folk ikke er oplyste og at stærke kommercielle interesser markedsfører usund kost og livsstil. I oplægget fra FN handler det meget om at overtale private industrier til at deltage i kampen.

Det er efter 10 år i nogen grad lykkedes at bringe billig medicin og viden om Hiv/AIDS ud til fattige lande med positiv effekt imod epidemien. Indsatsen ved at bekæmpe disse sygdomme er betydeligt højere.

FNs generalsekretær Ban Ki-moon understregede, hvor vigtigt samarbejde er. ”NCD-sygdomme rammer de fattige og hamrer dem endnu dybere ned i fattigdom. Ikke smitsomme sygdomme er en trussel imod udvikling,” fastslog han.


Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.