Saparumat Niyazovs sidste gerning var helt i diktatorens stil. For to uger siden åbnede han en forlystelsespark opkaldt efter sit eget officielle tilnavn, Turkmenbasji, som betyder »Alle turkmeneres far«.

Torsdag døde den 66-årige diktator helt uventet af hjerteproblemer, og landet har øjeblikkeligt aflyst al nytårsfestivitas og beordret sorg. Verden har mistet en af de mest excentriske og egenrådige diktatorer i Niyazov, som på en liste over verdens værste diktatorer i år kom ind på en ottendeplads.

Men Niyazovs præg på de fem millioner turkmenere går langt videre end bare en forlystelsespark. Faktisk nåede han i sine 15 år som præsident at gøre hele landet til sin egen form for tema-park. Hans regeringsperiode vrimler med bizarre tiltag og egocentriske love.

 
Fra forældreløs til enehersker

Han omdøbte januar måned til sit eget kaldenavn, Turkmenbasji. Og april måned til sin mors navn. Skolebørn skulle sværge den store Turkmenbasji troskab hver morgen, og han forbød langt skæg, guldtænder, opera og båndet musik i det offentlige rum, fordi det er »unødvendigt«.

Niyazov mistede sine forældre som barn, voksede op på et børnehjem og kom ind i kommunistpartiet i Sovjetunionen, som Turkmenistan var en del af. I 1985 blev han leder af partiet i Turkmenistan, og da Sovjetunionen blev opløst i 1991 blev han landets første og hidtil eneste præsident. Og som leder af Turkmenistan fik Niyazov den opmærksomhed, han tilsyneladende savnede som barn.

Landet har verdens femtestørste reserver af naturgas, men det er ludfattigt på grund af diktatorens styring. Sundhedsvæsenet er katastrofalt, men til gengæld brugte Nijazov penge på en kæmpe guldstatue af sig selv, et ispalads i det ellers varme land, en enorm kunstig sø og en cypres-skov midt i ørkenen.

»Et kæmpe chok«

I vanlig diktatorstil havde Niyazov ikke overvejet, at andre kunne lede landet og udpegede ikke sin efterfølger. Indtil videre har formanden for parlamentet overtaget posten, men flere eksperter frygter, at magttomrummet kan kaste Turkmenistan ud i uro.

»Hans død er et frygteligt chok for republikken, dens indbyggere og den politiske klasse. Man kan sammenligne det med det chok, Sovjetunionen mærkede, da Stalin døde,« siger Vjacheslav Nikonov, der er leder af den russiske Politika-tænketank, til nyhedsbureauet RIA-Novosti.

I ægte diktatorstil havde Niyazov naturligvis forbudt både oppositionspartier, fri presse og religiøse grupper. Det er derfor svært at få et overblik over, hvem der reelt er i spil til at overtage rollen som »alle turkmeneres far«. En enkelt mulighed er Niyazovs søn, Murad, som ifølge rygter har præsteret at tabe 70 millioner kroner på én nat på et spansk kasino.