Tidligt om morgenen 6. august 1945 blev mindst 80.000 mennesker udslettet.

Døden kom susende mod Hiroshima fra himlen. Klokken 8.15.17 var der kontakt.

I samme sekund sluttede livet for de titusindvis af japanere, der så småt var ved at ryste søvnen ud af kroppen.

Øjenvidneskildringer fortæller, hvordan de ikke øjeblikkeligt døde løb rundt. De var foroverbøjede for ikke at gnide forbrændt hud mod forbrændt hud. Det var umuligt at skelne, om de løb mod én eller bort.

Ombord på flyet, der kastede atombomben, skrev den unge andenpilot Robert Lewis ordene ’Min Gud. Hvad har vi gjort?’ i et brev han var ved at skrive til sin far og mor.

Under flyet var Japan i brænd.

Missionen var fuldført. Alt var perfekt. Det var veludført arbejde.

Eller som Paul Tibbets, der planlagde missionen, fløj flyet og gav den endelige ordre til at smide bomben selv sagde i et interview i 1975.

- Jeg er ikke stolt over, at jeg slog 80.000 mennesker ihjel. Men jeg er stolt over, at jeg var i stand til at starte på bar bund, planlægge det, og få det til at lykkes så perfekt som det gjorde.

For et par år siden fastslog han, at han ville gøre det hele om igen, hvis han skulle. Forleden døde Paul Tibbets selv. Han blev 92 år.

Paddehatteskyen i det fjerne

Det var ikke Paul Tibbets selv, der kastede bomben, men den for eftertiden ukendte Tom Ferebee, der er gledet ud i glemslen.

Det er aldrig blevet fastslået præcist, hvor mange mennesker Tibbets og Ferebee dræbte. Tallene varierer fra langt over 200.000 til omkring 80.000.

Paul Tibbets var 30 år, da han ledede det hold, der fløj mod Hiroshima. Han var den eneste ombord, der kendte missionens omfang. Han mødte Oppenheimer, der stod i spidsen for The Manhattan project, som førte til atombomben, flere gange inden missionen.

Efter holdet havde kastet bomben, fløj de væk så hurtigt som muligt. Halvanden time senere var de 650 kilometer væk fra det sted, der engang havde været byen Hiroshima.

I det fjerne kunne de se en paddehattesky.