Det er cigaretter og alkohol, der er den altdominerende årsag til, at ufaglærte og faglærte dør før akademikere - ikke hårdt og nedslidende arbejde.
Det siger flere sundhedseksperter til Berlingske på baggrund af, at Socialdemokratiet har anvendt den kortere levetid som argument for tidligere pension til de grupper, som har været længe på arbejdsmarkedet.
- Der er meget stor sammenhæng mellem en tidlig start på arbejdsmarkedet og senere at skrante i arbejdslivet samt en kort levealder, sagde det socialdemokratiske medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg Mattias Tesfaye i et interview til Berlingske i sidste uge.
Men levealderen hænger ikke sammen med arbejdet, fremhæver blandt andre professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Velfærdscenter, Vive:
- Man dør ikke af fysisk hårdt arbejde. Man bliver slidt, men man dør ikke af ondt i knæene eller en dårlig ryg. Det er ikke som dengang, hvor hårdt fysisk arbejde var ensbetydende med kulstøv og andre skadelige arbejdsforhold. I dag er det den usunde livsstil, der fører til en kortere levealder for erhvervsuddannede og ufaglærte, siger Jakob Kjellberg til Berlingske.
En af forklaringerne på, at personer med en lang uddannelse generelt er sundere er deres evne til at "behovsudskyde", siger Jakob Kjellberg.
Morten Grønbæk, som er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, siger, at social arv også spiller ind. Et af hans studier har vist, at børn af forældre med lange uddannelser sjældnere er ofre for passiv rygning, sammenlignet med børn af forældre med en kort eller slet ingen uddannelse.
- Det er mange faktorer, der spiller ind, men facit er, at personer med det laveste uddannelsesniveau eller den laveste løn lever betydeligt kortere. Årsagerne er primært, at de opfører sig dårligere med hensyn til sundhed, siger han til Berlingske.
Knud Juel, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, er enig i, at man ikke dør af fysisk hårdt arbejde.
- Rygning er den vægtigste grund til, at ufaglærte eller erhvervsuddannede lever kortere tid end personer med en lang videregående uddannelse, siger han:
- Hvis alle skal have lige lang pensionslevetid, så bør rygere gå ti år tidligere på pension, siger han til Berlingske.
Ingen salatbar i skurvognen
Socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der har brugt levealder som argument for differentieret pensionsalder, er enig i, at en markant årsag til den kortere levealder bunder i livsstil.
Han kalder det dog "den halve sandhed", da det ikke er lige nemt at leve sundt for alle grupper. Mattias Tesfaye påpeger, at han selv har arbejdet på stillads, og at han aldrig har set en salatbar i skurvognen, motionsrum i kælderen eller rygestopkursus i arbejdstiden.
Ordføreren anerkender, at alle træffer egne valg og har ansvar for eget liv. Han "insisterer" dog også på, at ikke alle har de samme forudsætninger for at træffe valgene om en sundere livsstil.
- Det er retfærdigt, at folk kan få mulighed for en tidligere folkepension, fordi de har lagt mange år på arbejdsmarkedet. Så kan vi se en sammenhæng mellem det at have lagt mange år på arbejdsmarkedet, og det, at man lever kortere og er mere nedslidt. Det, synes jeg, er retfærdigt, siger Mattias Tesfaye til Berlingske.