Danskernes tilgang til sundhed er røget ud på et sidespor.
Det skriver Berlingske, der har talt med Carsten Obel, direktør og professor på Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet.
- Den fanatiske tilgang til mad er ikke anbefalelsesværdig på nogen måde, og det er, som om at den tendens er vokset meget gennem de senere år.
- Det er vanskeligt for folk at agere i den enorme mængde af viden, de får, og så griber man til de enkle forklaringer, siger Carsten Obel til Berlingske.
Det er ikke mange år siden, at Sundhedsstyrelsens daværende chef opfordrede danskerne til at stoppe det overdrevne fokus på sundhed.
Men det er paradoksalt nok ikke sket på grund af de mange sundhedsindsatser, kommunernes sukkerpolitik og det store fokus på folkesundhed, lyder det fra Carsten Obel til Berlingske.
- Det har haft den bivirkning, at nogle mennesker overdriver det. Det bliver et let marked for gode ideer som eksempelvis palæokost. Men det er et fejlagtigt fokus, når folk kun spiser grøntsager eller spiser primært proteiner, siger han.
Morten Elsøe, kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet, fortæller til Berlingske, at sundhed er blevet en fast del af vores konkurrencekultur.
- Jeg ser en hel masse mennesker, der forsøger at leve op til nogle sundhedskrav, uden at de har overvejet, hvad det egentlig skal give dem. Det bliver hysterisk, når ens madvaner bliver ekstreme, siger han til avisen.
- Hvis man kun spiser rawfood for eksempel. Det bliver også hysterisk, når tanker omkring mad fylder uforholdsmæssig meget og ikke bidrager positivt til livskvaliteten. Det skaber skam over ikke at leve op til kravene, tilføjer han.
/ritzau/