Meyers Madhus, Madklubben, Det Gyldne Brød.
Alle sammen navne på en voksende liste over virksomheder, som står klar til at lange flæskestegssandwich og kanelsnegle over disken, når årets Roskilde Festival om få dage løber af stablen.
I 2018 er tre ud fire boder på festivalen drevet af private virksomheder, og ifølge festivalforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, kan det stigende samarbejde med erhvervsdrivende få alvorlige konsekvenser for Roskilde Festival.
- Et sandsynligt scenarie i en nær fremtid er jo, at festivalen ikke kan forsvare at være non-profit og en velgørende festival, og i stedet bliver nødt til at fungere på lige fod med andre festivaler, siger Johannes Andersen til Avisen.dk.
- Det store kommercielle knæfald kom allerede, da festivalen for snart mange år siden valgte at få Tuborg som hovedsponsor, og den tendens er jo bare fortsat, tilføjer han.
Ifølge forskeren kan Roskilde Festivals kursskifte i sidste ende betyde, at organisationen bag festivalen må give afkald på den momsfritagelse, som hvert år indbringer festivalen i omegnen af 10 mio. kroner.
Roskilde Festival er fritaget fra at betale moms, fordi den som forening udbetaler hele sit overskud til velgørende formål.
Presset fra nord
Johannes Andersen peger på, at de mange aftaler med private firmaer er nødvendige for, at festivalen kan modstå konkurrencen fra andre store musikfestivaler.
- Roskilde har været og er presset i forhold til at tiltrække de rigtige bands, fordi de ikke er en del af en kæde af festivaler, eller har en stor kapitalfond i ryggen, siger Johannes Andersen.
Han henviser til jyske Northside og Tinderbox på Fyn, der netop har fået en større millioninvestering fra den amerikanske kapitalfond Orkila.
Farvel til foreninger
Hvis Roskilde Festival fortsætter med at invitere private firmaer ind på festivalpladsen, kan det ifølge Johannes Andersen betyde, at mange frivillige sports- og idrætsklubber kan blive tvunget ud.
- Det moderne festivalpublikum vil have et stort udbud af mad og drikkevarer, og så skal det også helst være økologisk. Der kan spejderklubben og badmintonforeningen komme til kort, fordi de simpelthen ikke er i stand til at drive deres forretning ligeså effektivt som de private virksomheder, siger Johannes Andersen.
- Man er jo allerede i gang med at sluse foreningerne ud og lægge an til, at man kan lave en glidende overgang til en fuldstændigt professionel festival uden problemer, siger han.
Flere frivillige foreninger kritiserer over for Avisen.dk i dag Roskilde Festival for at tænke for meget på profit.
Festival: Vi vil foreningerne
Hos Roskilde Festival er man dog ikke i tvivl om, at de frivillige foreninger også vil spille en central rolle i fremtiden.
- Vi vil allerhelst arbejde sammen med foreninger og vil til enhver tid vælge en forening fremfor en privat virksomhed, hvis de kan løse den opgave, vi har brug for. Sådan skal det også være fremover på Roskilde Festival, siger Lars Orlamundt, kommerciel chef for Roskilde Festival.
Festival-chefen understreger, at man godt er klar over, at de frivillige foreninger kan være udfordret af de stigende krav til økologi, fødevaresikkerhed og kvaliteten af mad, som festivalen sætter.
- Vi er på få år gået fra at have en menu, der fokuserede meget på hurtig mad som pizza og pomfritter til at have et enormt udvalg af spændende mad, som vores gæster sætter pris på, siger Lars Orlamundt.
- Det kan selvfølgelig give udfordringer, hvis man ikke arbejder professionelt med madlavning til daglig, og derfor arrangerer vi også kurser og samarbejder med konsulentvirksomheder, der kan støtte de foreninger, som har brug for hjælp, pointerer han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.