Når de op mod 130.000 gæster på den snarlige Roskilde Festival skal tanke depoterne op efter hårde dage med fest og musik, sker det ofte i en af festivalens mange madboder.
Tidligere har boderne været drevet af frivillig arbejdskraft fra idræts- og kulturforeninger, men i de senere år er en større og større del af madsalget blevet overtaget af private firmaer.
Samtidig trækker flere frivillige foreninger sig, og en række foreninger kritiserer nu Roskilde Festival for at tænke for meget på profit. Og for at skabe vilkår, der favoriserer de private virksomheder.
- Der er en urimelighed i den måde, festivalen arbejder på. Man mærker tydeligt, at det mere og mere bliver en forretning, der fokuserer på at tjene penge, siger Per Rosén.
Han er leder af Bolleboden, der siden 1982 har solgt mad på Roskilde Festival og givet overskuddet til lokale ungdomsklubber.
Kritikken bakkes op af Henrik Jensen, bestyrelsesmedlem i Roskilde Skiklub og ansvarlig for salget af de populære Skiburgere på festivalpladsen.
- Det bliver sværere og sværere at være forening på Roskilde Festival. Vi skal opfylde de samme krav til administration, økologi og fødevaresikkerhed som de private virksomheder, men uden en professionel organisation til at bakke os op. Vi er store, så vi klarer os, men de mindre foreninger har - og får det - mere og mere svært, siger Henrik Jensen.
Dyre mellemled
Blandt kritikpunkterne er stigende mængder papirarbejde og dyre leverandøraftaler, der gør det sværere for foreningerne at skabe et overskud fra deres salg på festivalen.
- Jeg frygter, at der simpelthen er kommet for mange, der skal have en bid af kagen. Vi har kokke ansat, og de siger, at det er billigere at gå over i Netto og købe deres varer end at handle hos festivalens leverandører, siger Per Rosén til Avisen.dk.
Ifølge Per Rosén er foreningerne tvunget til at bruge festivalens få faste leverandører, og det koster dyrt for forenings-boderne.
- Jeg er desværre mere og mere overbevist om, at der er kommet et monopol på festivalen, som gør, at vi skal betale mere for vores råvarer, tilføjer han.
Udover de dyrere varer skal fodbold-, håndbold- og spejderklubber i år også forholde sig til, at Roskilde Festival fremover beregner det bidrag, som foreningerne skal give, ud fra deres omsætning og ikke deres overskud.
Det vil sige, at en forening kan risikere at stå med en kæmperegning fra Roskilde Festival, selvom de ikke har tjent nogle penge på deres salg.
- Det betyder jo ikke noget for dem, men det betyder rigtig meget for os. For festivalen får deres penge, uanset om priserne på råvarer som tomater og agurker stiger eller ej. Men vores overskud kommer til at lide under det, siger Per Rosén.
Roskilde Festival oplyser til Avisen.dk, at ændringen er sket af hensyn til at sikre en hurtigere udregning af foreningernes bidrag og ikke for at øge festivalens indtjening.
Færre hænder
Flere foreninger har også oplevet problemer med at skaffe frivillige, efter at festivalen i 2012 valgte at hæve antallet af arbejdstimer fra 24 til 32.
Hos KFUM's Boldklub Roskilde, der tidligere drev to madboder på festivalen, har man i år valgt at halvere antallet af frivillige fra 700 til 350 og lukke den ene bod helt.
Her peger man på den øgede arbejdsmængde som en del af forklaringen.
- Vi kan godt mærke, at det er meget voldsomt for vores frivillige at bruge noget, der ligner en hel arbejdsuge på festivalen. Nogle bliver måske nødt til at tage fri fra arbejde for at være med, og så kan det blive for meget, siger Jan Themsen, festivalansvarlig for Roskilde KFUM.
Roskilde Festivalen har eksisteret siden 1971, og i år forventes op mod 130.000 betalende gæster og frivillige at deltage på årets festival.
Festivalens overskud bliver hvert år udloddet til velgørende formål såsom nødhjælp, almennyttige foreninger, og forskellige sociale projekter.
Foreningen bag Roskilde Festival har dog også doneret i alt 32 mio. kr. til Roskilde Festival Højskole, der åbner for elever i januar 2019.
Frivillig eller ulønnet?
En oversigt over madboder på årets Roskilde Festival viser, at 76 procent bliver drevet af private virksomheder. Til sammenligning lå tallet i 2009 ifølge Berlingske på 46 procent.
Bag boderne står både mindre erhvervsdrivende og store firmaer som Meyers Madhus og restaurantkæden Madklubben.
Af festivalens aftale med virksomhederne fremgår det, at de ligesom foreningerne betaler en afgift til festivalen, og at deres ansatte ikke må modtage løn for det arbejde, de udfører.
I stedet får de frivillige i boderne gratis adgang til festivalen og forplejning.
Roskilde Festival vil hellere arbejde sammen med de kommercielle virksomheder end os.
Roskilde Festivals aftale med de private virksomheder har tidligere mødt kritik fra fagforeningerne 3F og HK, der mener, at folk skal have løn, hvis de arbejder for en privat virksomhed.
Bjarne Ipsen, professor og leder af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, kalder festivalens brug af frivillig arbejdskraft i boder ejet af private virksomhed for en "grov forvridning af frivillighedsbegrebet".
- Der er en verden til forskel på at være frivillig, fordi man brænder for at få en festival op og stå, eller fordi man vil støtte en forening, og så arbejde for en privat virksomhed mod at få gratis adgang til en koncert eller lignende, siger Bjarne Ipsen til Avisen.dk
- Det sidste er i mine øjne ren og skær ulønnet arbejde og har ikke noget med frivillighed at gøre, tilføjer han.
Ingen vej udenom
Ifølge Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet og forsker i frivillighed og festivalkultur, er det dog usandsynligt, at Roskilde Festival vil tænke mindre med pengepungen i fremtiden.
- Konkurrencen fra festivaler som Northside og Tinderbox bliver hårdere og hårdere, og derfor kan Roskilde blive tvunget mod et mere og mere kommercielt fokus, hvis den vil overleve, siger Johannes Andersen og fortsætter:
- Det ser man med de private firmaer, der bliver inviteret ind, og med de mange endags-billetter, der tiltrækker et publikum, som nok går mere op i at se en enkelt fed koncert end i frivillighed og fællesskab, tilføjer han.
Henrik Jensen fra Roskilde Skiklub er enig i, at der er brug for de private virksomheder, hvis festivalen skal være i stand til at holde de over hundrede tusinde festivalgæster mætte og glade.
- Men festivalen kunne godt gøre mere for foreningsboderne, end de gør i dag. Min mavefornemmelse er dog, at det er festivalen ikke interesseret i. De vil hellere arbejde sammen med de kommercielle virksomheder end os, siger Henrik Jensen.
Vil helst foreninger
Hos Roskilde Festival er meldingen, at man prioriterer samarbejdet med frivillige foreninger højt.
- Hvis vi skal have løst en opgave, og der kommer en forening og en privat, vil vi til enhver tid vælge foreningen, hvis de altså kan løse den opgave, der er tale om, siger Lars Orlamundt, kommerciel chef for Roskilde Festival.
- Når det er sagt, så har festivalen i de sidste 15 år oplevet en enorm vækst i antallet af boder og en helt sindssyg udvikling, når det kommer til de madtilbud, som vi kan give vores gæster. Det havde ikke været muligt uden støtte fra de private stadeholdere, tilføjer han.
Roskilde Festival genererer hvert år millioner af kroner til de foreninger, virksomheder, og organisationer, der har boder på festivalen.
Overskud pr. år:
2015: 23,2 mio. kr.
2016: 20,4 mio. kr.
2017: 19,6 mio. kr.
Roskilde Festival oplyser til Avisen.dk, at festivalen ikke laver en oversigt over, hvordan overskuddet fordeler sig mellem almennyttige foreninger og private virksomheder.
Kilde: Roskilde Festival