Hvis togdriften skal tilbage på sporet i Danmark, må DSB's topledelse stikke piben ind og forstå, at man ikke kan nægte ansatte med en overenskomst at have en tillidsrepræsentant.
Så klar er meldingen fra arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.
- Det er et fundamentalt brud på den danske model at sige, at folk ikke skal have tillidsrepræsentanter, når man er ansat på et overenskomstdækket område. Lokomotivførernes strejke er fremprovokeret af arbejdsgiverens forsøg på at lave en helt anden politik, end den der hidtil har været gældende, forklarer Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Arbejdsnedlæggensen blandt togpersonalet i hele Østdanmark er overenskomststridig, noterer han men tilføjer, at den er helt forståelig. For når spillereglerne i den danske model bliver brudt, må man som arbejdstager sætte hælene i.
DSB er blevet mere aggressive
Strejken fra lokomotivførerne og stilladsarbejdernes blokade for at vise solidaritet med dem, skal signalere, at man ikke vil finde sig i hvilken som helst arbejdsgiver-adfærd, fastslår professoren.
Han vurderer, at DSB, siden de løsrev sig fra de statslige overenskomster og meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation DI, har udvist en stadig større aggressivitet overfor de ansatte. Blandt andet ved nye arbejdstidsregler og dernæst at reducere antallet af tillidsfolk markant fra 99 til 41 og siden opsige alle tillidsfolkene.
- Løsningen på konflikten er, at DSB holder sig til spillereglerne i den danske model. Man må sætte sig hen til et forhandlingsbordet igen og finde ud af, hvor mange tillidsfolk, der skal være. Det duer ikke, at DSB siger, at der ikke skal være nogen, for selvfølgelig skal der være en talsmandsfunktion, siger Henning Jørgensen.
DI må kalde til orden
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren bør DI kalde DSBs topledelse til orden og insisterere på, at de laver en fredelig aftale og respekterer regelsættet.
Skulle tro at DSB kendte den danske model forfra og bagfra og vidste, at selvfølgelig skal der være tillidsrepræsentanter på en arbejdsplads. Hvorfor respekterer DSB ikke bare den danske model?
- Politisk dumhed kan du ikke forsikre dig imod. Ledelsen slipper ikke godt fra det her. Man har villet vise handlekraft og troet, at de kunne tørre dårlige driftsresultater af på de faglige organisationer. For mig at se kan man stille spørgsmålstegn ved om ledelseskvaliteten i DSB's øverste ledelse er god nok, siger han.
En del af samfundsmaskineriet
Selvom arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og Dansk Jernbaneforbund også kaldes til orden, tøver Henning Jørgensen ikke med at udråbe DSB-toppen som hovedskurken bag mandagens danske tog-kaos.
- Det her ødelægger DSB's image. Folk kan ikke komme på arbejde, og vi lider allesammen tab på grund af strejken. DSB er en del af samfundsmaskineriet. Der er en klar offentlig forventning om, at togene kører, at der er styr på tingene og ordnede arbejdsforhold og respekt for overenskomsten, men vi ser det modsatte, siger han.
DSB kommer potentielt til at tabe endnu flere passagerer og blive en dårligere forretning på grund af konflikten, pointerer Henning Jørgensen.
- Her må DSB-ledelsen også vurdere, hvor lang tid det økonomisk kan betale sig at køre sådan en faglig kamp med de midler de bruger i forhold til, at de også i fremtiden skal have kunder, siger han.