Kampen om Egyptens sjæl og fremtid er blevet et kapløb om at finansiere fremtidens styre. Tilhængerne af kuppet imod præsident Muhamed Morsi kaster penge efter militærets kupmagere.
Saudi Arabien, arge modstandere af Det Muslimske Broderskab, har sammen med De Forenede Arabiske Emirater lovet 8 milliarder dollars. Emiraterne forærer styret en milliard dollars og låner dem uden renter 2 milliarder ekstra. Saudierne arbejder på at give 5 af slagsen, rapporterer The New York Times.
Under præsident Morsis kaotiske styre bevægede Egypten sig endnu tættere end tidligere hen imod et finansielt kollaps. Forsøget på at skabe enighed med oppostionen om vilkår for et lån fra Valutafonden (IMF) på 4,8 milliarder dollars gik galt. Oppositionen ønskede ikke at skabe et fundament for Morsis styre.
Egne interesser
Begge donorer, der helst ser det gamle autokrati tilbage, er særdeles skræmte over det såkaldte arabiske forår af frygt for, at bevægelsen imod demokrati kan nå deres egne kyster. Tilsagn om de mange penge kom samtidig med et brutalt indgreb imod det tidligere styres tilhængere.
Militæret under ledelse af kupgeneral Abdul-Fattah el-Sisi skød hundredevis af pro-Morsi demonstranter, hvoraf over 50 blev dræbt, og har arresteret endnu flere ledere af broderskabet. Der er tale om 650 ledere, der repræsenterer Egyptens ledende sociale og politiske bevægelse.
Nabolandene er ikke enige om holdningen til det plagede forår i Egypten. Emiratet Qatar og Tyrkiet har været aktive støtter af præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab. Blandt andet har Qatar sendt flere milliarder i gaver og lånegarantier. Qatar har også aktivt støttet oprørerne i både Tunesien, Libyen og Syrien.
USA står med et ben i begge lejre, idet Qatar er vært for regionens største amerikanske militærbase, mens USA er forlovet med Saudi Arabiens styre.
USAs dilemma
I kampen for at købe sig indflydelse i Egypten er USA ret håbløst bagude, fordi militærets bidrag på 1,5 milliarder dollars er småpenge i denne sammenhæng, hvor det mere end noget handler om mad på bordet til millioner fattige.
I øvrigt kan USAs politikere ikke blive enige, om der er sket et kup eller ej. Kalder man det officielt et kup, kan pengene ikke udløses. Af samme grund er kupgeneral el-Sisi mægtig opsat på at blive set som demokratiets redningsmand.
Generalens folk har under dække af overgangspræsident Adli Mansour samtidig med drabene i gaderne udgivet en heftig plan for overgang til demokrati, hvor en komite af jurister på en måned skal skrive om på grundloven.
Planen taler om, at et udvalg på 50 fra alle dele af samfundet skal debattere omskrivningen i 2 måneder, få det godkendt ved en folkeafstemning en måned efter og derefter skal der organiseres et parlamentsvalg lynhurtigt. Lige nu har Egypten ikke et lovligt parlament.
Planen er tydeligvis at få det hele til at ligne en demokratisk proces men uden tydelige demokratisk valg af de ansvarlige.
Ny premierminister
Militærstyret har udpeget en premierminister for sin overgangsregering ved navn Hazem el-Beblawi, der er en prominent økonom med erfaring som finansminister fra den tidligere overgangsregering efter Mubaraks fald. Han skred dog efter en massakre imod kristne demonstranter.
Premierministeren er socialdemokrat og har været kritisk overfor både Mubarak og Morsi. Han mener, at de islamiske kræfter skal være velkomne i den demokratiske process og ikke søge at dominere den som under Morsis styre.
Beblawi har skrevet bøger om økonomien i Mellemøsten, besidder en doktorgrad fra franske Sorbonne universitet og har med baggrund i FN og Den Arabiske Valutafond de fineste forudsætninger for at forhandle med Valutafonden i Washington.
Overgang
Som særlig kontakt til omverdenen har styret udpeget den liberale ikke-religiøse Mohamed ElBaradei, der er leder af en gruppe liberale oppostionspartier (Den Nationale Front til Landets Frelse) og egentlig første kandidat som styrets premierminister.
ElBaradei er samtidig imod køreplanen for en ny grundlov, men ser gerne en bedre lovgivning. Han boycuttede den første grundlovgivende forsamling og er ikke spurgt til råds om den aktuelle plan.
ElBaradeis kandidatur til premierminister blev blokeret af det konservativt islamitiske Al Nour parti, der dog også var tilhænger af kuppet imod Morsi. Al Nour ønsker at gå den stik modsatte retning af ElBaradei og garantere Egyptens islamiske identitet på enhver måde.