Af gode grunde kan Egyptens nye magthavere frygte optøjer efter fredagsbønnen; ikke mindst fordi Det Muslimske Broderskab er sat af magten i et militærkup. Den afsatte præsident Morsis styre var ikke succesrigt, men han og broderskabet har millioner tilhængere.
Militæret opfordrer til rolige demonstrationer og ingen forsøg på hævn, og det er næppe nok at have arresteret adskillige i toppen af Det Muslimske Broderskab og holde Morsi i “forebyggende fangenskab” i en fin militær klub.
Anti-Morsi demonstranter fejrede hans fald onsdag aften. Fredag er hans tilhængeres dag. De skal vise, at de “afviser” militærets handlinger. Broderskabet frygter en ny æra med tyranni og undertrykkelse.
Dagligdagen
Virkeligheden for den almindelige egypter er ganske ligetil. Halvdelen af befolkningen lever i dyb fattigdom for under 11 kroner om dagen, og de ønsker brød på bordet og mulighed for arbejde. Der er mangel på benzin og priserne stiger. Ingen kan komme omkring uden brændstof.
I det hele taget er landets økonomi i en forfærdelig tilstand og præsident Morsi formåede ikke det umulige at skabe ro og enighed, der kunne sikre lån og vækst. De nye militære magthavere har samme opgave og udfordring med en fjerdedel af befolkningen uden job.
At få ro og vækst i Egypten vil kræve indgreb i alles økonomi, hvilket kun kan skabe yderligere utilfredshed blandt de fattige folkemængder. Stiger mad- og benzinpriser strømmer folk i gaderne og protesterer.
Stabilitet
Uden ro over landet vil de eftertragtede internationale lån ikke være sikre og uden et stabilt styre, kommer pengene ikke. Militærstyret har lovet snarlige valg (men giver ingen dato) og en ny grundlov med bredere tilslutning.
Men faktisk stemte flertallet af befolkningen for den muslimsk udfærdigede grundlov. Meget hænger på oppositionens adfærd i den kommende tid – og naturligvis på om militæret kan synliggøre, at det agter at sikre revolutionen, der indtil nu er udebleven.
Så oppositionen skal på banen, og det skal Det Muslimske Broderskab også, for uden det bliver det ingen ro over Egypten. Blandt aktørerne er de mere radikale muslimer og den priviligerede militære klasse.
Udsoning
På intellektuelt plan skal der skabes national udsoning, hvor alle beslutter sig for at drage fordel af den nyvundne frihed i samfundet. Ingen kan lige nu forudsige, om befolkningen atter vil tolerere et militært diktatur, omend generalerne påstår, at de bare er der midlertidigt for at hjælpe.
USA har ikke haft meget at skulle sige de seneste to og et halvt år efter deres mand i Cairo, Hosni Mubarak, blev styrtet. Obama vedblev at sende sine 10 milliarder kroner om året i støtte til militæret.
USA har ikke kaldt omvæltningen for et kup, og stormagten overvejer, hvad den skal gøre og kan udrette som betingelse for at vedblive at sende de mange penge til Cairo. Egyptens militær gør sig umage for at sige, at der overhovedet ikke er tale om et kup, men at de blot agerede på folkets ønsker.