Køen var lang foran hospitalet i den russiske by Volgograd, hvor de lokale ville donere blod til de mange sårede, efter to voldsomme selvmordsbomber har ramt den russiske by to dage i træk.
'Jeg mener, at det er enhver persons pligt idag, på grund af det problem vi står over for. På grund af det, der er sket,' sagde Maria Grigoryeva, bloddonor, Volgograd.
En bus blev sprunget i luften midt i mandagens travle morgentrafik, og mindst 14 mennesker mistede livet, mens endnu flere blev såret.
Angrebet kommer dagen efter et lignende attentat kostede mindst 16 mennesker livet på en togstation i byen, og myndighederne mener, at det er den samme gruppe, der står bag de to terrorangreb, selv om ingen har taget ansvaret for handlingerne. Mistanken falder på de muslimske oprørere i den uroplagede Dagestan-provins, som tidligere i år har gennemført lignende selvmordsangreb i Rusland. Flere af oprørerne er efter sigende de samme, der kæmpede mod russiske soldater i Tjetjenien.
En af de muslimske oprørsledere har opfordret til angreb på civile russere, ligesom det kommende vinter-OL i Sochi i februar er et erklæret mål for terrorangreb.
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.