Den digitale postboks e-boks har tirsdag aften været ude af drift.
Men kort efter klokken 20 tirsdag aften er e-boks oppe at køre igen, oplyser e-boks kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff til Ritzau.
- Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-boks både via app og web. Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden, lød det tidligere på e-boks' hjemmeside.
Ifølge DR har e-boks været nede siden klokken 16.45 tirsdag eftermiddag.
I sin e-boks kan man blandt andet få svar, hvis man er blevet testet negativ for coronavirus.
Også beskeder fra eksempelvis fra kommunen og sygehuset kan lande i e-boksen.
/ritzau/