Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Maria Rørbye Rønn har flere øgenavne, men det er nok ‘DR brillen’, der benyttes af de fleste i medieverdenen.
Det er en let markeret DJØF brille, som også er med til at beskrive hendes virke som DRs generaldirektør gennem 15 år. En rolig jurist med orden i penalhuset, men som man ikke ville kende, hvis man mødte hende på gaden.
Nu forlader hun Danmarks Radio, men hun efterlader den, trods mange kritikere, i udmærket form.
Maria sørgede for ro og regelmæssighed efter nogle tumultagtige år med Plummer. Der blev ro på de indre linjer og måske mere kedeligt, for hun mente sjældent noget i offentligheden. Maria var oprindeligt jurist og leder af kontoret for jura og strategi i DR, da Plummer gik. Hun var egentlig en midlertidig løsning, men hun har været generaldirektør i 15 år. Det er en bedrift.
Maria sørgede for ro - men nu har hun skabt uro. Hun stopper på posten, men først i løbet af 2025. Lars Løkke Rasmussen siger altid: Rørt brik skal flyttes og derfor skal Rørbye Rønn forlade posten så hurtigt som muligt. Hun kan ikke vente. Alle ved, at en afgående direktør allerede er ude.
Maria sørgede for, at DR stadig har økonomiske muskler og lykkes endda med at få rullet en begrænset besparelse tilbage. Det er politisk tæft og håndelag, desværre er pengene brugt på at bygge et bureaukratisk monster med flere ledelseslag end i en kanel-lagkage. DR er blevet et centralistisk medie, hvor de færreste ved, hvem der bestemmer og hvem der skal tage ansvar. Det lammer udviklingen.
Maria sørgede for at DR blev digitaliseret og flyttede sig i mediebilledet, men prisen har været en stadig vigende markedsandel. Christian Nissen ændrede i 90’erne radikalt på DRs struktur. Bjørn Erichsen ændrede i 00’erne radikalt på udbud af programmer og kanaler. Ingolf Gabold bragte i 00’erne dansk drama tilbage, så danskerne kom tilbage til DRs skærm søndag aften. Lars Grarup skabte et helt nyt børneunivers i 10’erne med Ramasjang. Hvad vil Maria Rørbye Rønn blive husket for?
Jeg har selv brugt det meste af mit voksne liv i TV 2-systemet, både hos regionerne og hos TV 2 på Kvægtorvet. Dengang i 90’er og 00’erne blev DR slået med længder af TV 2 - både når det gjaldt nyhedsprogrammer og i forbindelse med etableringen af nye kanaler bla. TV 2 News. Det burde have været en public service opgave, som DR tog på sig, men de missede muligheden.
Jeg nævner det, for måske er jeg farvet, når jeg bedømmer DR.
Jeg har en enkelt gang produceret en større dokumentar til DRs fjernsynsflade - ‘Statsministrene’ - tilbage i 2017. Lanceringen af programmet var fyldt af de bedste intentioner og der blev holdt flere møder med kreative brainstorms og planlægning, men som vi nærmede os premieredatoen var det tydeligt, at den eneste, der efterhånden var tilbage fra første indledende møde, var mig.
Der var ressourcer, men de forsvandt bare i møder og manglende ansvar. Resultatet blev derefter, desværre. Det var ikke ond vilje, der skete bare ikke noget, og der var ingen, der havde ansvaret.
Selvfølgelig kan man ikke generalisere fra et enkelt eksempel. Og selvfølgelig er Danmarks Radio proppet med dygtige mennesker og på mange områder de dygtigste i branchen. Selvfølgelig har DR leveret en række seværdige programmer og opsigtsvækkende events. De er førende på en række områder, og danskerne er heller ikke i tvivl om, hvem de vil fejre nytåret med. Det er DR.
Min fornemmelsen er, at vi kan få mere for pengene. Ikke nok med at DR får 4.2 milliarder skattekroner hvert år, men de har også fået en stor økonomisk gevinst de seneste 20 år, fordi al produktionsudstyr er blevet markant billigere. I 90’erne kostede et kamera 350.000 kroner, i dag koster det 25.000 kroner. Tidligere kostede et redigeringsrum 500.000 kroner, i dag er det en laptop på et skrivebord. Du kan meget mere med meget mindre og billigere udstyr i dag.
De mange skattemilliarder og de sparede millioner kunne eksempelvis være benyttet i langt stærkere satsninger på de distrikter, der gennem årene er blevet udsultet og styret med hård hånd fra DR Byen. Ved du, at chefen i Distrikt Syd ikke selv må bestemme, hvilken musik, der skal spilles i radioen eller hvor lange interviews om morgenen må være? Det bestemmer en manual fra København.
Pengene kunne være blevet brugt til indhold, der løftede hele Danmark op. Det er også den afgående generaldirektørs ansvar.
Det er ikke nok at pege på en ny chef, som mange medier de næste uger vil fornøje sig med.
Det vigtigste er at se på strukturen. Hvordan skal DR organiseres, så de kan producere så meget kvalitetsindhold som muligt for pengene. Mængden og kvaliteten (den er i forvejen høj) skal op, og den skal især komme det Danmark udenfor København, der mangler medier til gode.
DR har selv vist vejen. Hvis man vil have indhold på sin mobil, kan man vælge mellem tre forskellige apps: DR Lyd, DR TV og DR.dk.
Den nye generaldirektør skal lave tre selvstændige enheder, der dyrker det medies særlige egenskab og udtryk. En selvstændig afdeling for TV og streaming, hvor de i forvejen har et stort katalog af gamle udsendelser. En anden for radio og podcast, som de i øvrigt dominerer fuldstændig. Den sidste for digitale services som bl.a. dr.dk, hvor de slet ikke leverer det, man bør forvente.
Maria Rørbye Rønn tager først metroen hjem fra DR Byen til Hellerup næste sommer, så der er god tid til at finde en afløser - alt for god tid - men der er også tid til at forlange et helt andet Danmarks Radio. Rørbye Rønn største bedrift er, at hun overlader et DR, der har pengene til at levere smæk for skillingen i fremtiden.
DR får i øjeblikket fortjent anerkendelse for den stort opsatte dokumentarserie om Danmark i krig. Den har været flere år undervejs og er en klassisk public service opgave. Pointen er, at det skal DR kunne levere hvert år - og det gør statsradiofonien ikke.
Michael Dyrby er tidligere ansvarshavende chefredaktør og en af Avisen.dk's faste klummeskribenter. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix