De arbejder mindst 20 timer om ugen, og de betaler skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Flere forældre, der passer og plejer deres voksne handicappede børn hjemme, tror fejlagtigt, at de er ansat af kommunen. Det kommunale tilskud, de får, ligner nemlig til forveksling løn.
"Det er en udbredt misforståelse," siger Sonja Pelle Nielsen, der er rådgiver i LEV.
Foreningen for udviklingshæmmede får jævnligt henvendelser fra forældre, der i årevis troede, at de var på arbejdsmarkedet uden at være det.
Og det er måske ikke så underligt.
"Det er ikke kun de pårørende, der misforstår ordningen. Det gør mange kommuner også. Jeg har erfaring med kommuner, der fyrer pårørende, der ikke er ansatte. Og hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, hvordan skal de pårørende så kunne?" spørger Sonja Pelle Nielsen fra LEV.
Ondt i privatøkonomien
Konsekvensen er, at de pårørende ikke har ret til dagpenge, hvis kommunen en dag stopper tilskuddet, og de bliver de facto arbejdsløse.
For at få ret til dagpenge skal de betale til en a-kasse og kunne dokumentere, at de har arbejdet et vist antal timer inden for de seneste tre år, og det kan de ikke.
Selvom forældre til for eksempel voksne udviklingshæmmede mader og bader deres børn, ser systemet det altså ikke som et rigtigt job.
Urimeligt, lyder det fra FOA, der er fagforening for blandt andre kommunalt ansatte handicaphjælpere.
"Forældre skal ikke straffes for at hjælpe deres egne børn. Kommunen sparer penge på dyre botilbud, når forældrene påtager sig jobbet. Det kan ikke være rigtigt, at de skal svæve rundt på den måde uden rettigheder, når de har arbejdet for eksempel 25 timer om ugen," siger formand Dennis Kristensen.
Han mener ikke, at forældrene kan bebrejdes.
"Hvis du modtager et fast månedligt beløb for et fast antal timer, så er det indlysende, at du opfatter det som løn. Det er derimod ikke indlysende, at du falder helt ud af arbejdsmarkedet," siger FOA-formanden.
Socialrådgiver: Kommuner forstår ikke ordningen
Serviceloven siger, at en kommune kan give tilskud til en nærtstående, hvis en handicappet voksen ikke selv er i stand til at være arbejdsgiver for en eller flere hjælpere. Tilskuddet udbetales typisk af kommunens lønkontor.
Tilskuddet tildeles kun familier, hvor den handicappede har brug for mindst 20 timers hjælp om ugen.
"Det kan være forældrene til et udviklingshæmmet barn over 18, men det kan også være kæresten til en hjerneskadet eller en scleroseramt voksen. Tilskuddet betyder, at familien kan have et familieliv. At den handicappede kan bo hjemme i stedet for at flytte i et botilbud," forklarer Gitte Madsen, der er privat handicapkonsulent og socialrådgiver.
Hun har også set pårørende blive sorteper, fordi de troede, at det månedlige brev om tilskuddet var en lønseddel.
"Mange kommuner forstår ikke ordningen til bunds, og det betyder, at de ikke rådgiver deres borgere ordentligt. De pårørende risikerer at komme i en økonomisk kattepine, fordi ingen oplyser dem om, hvad konsekvenserne ved at sige ja til tilskuddet er," siger handicapkonsulenten.
FOA og konsulent: Giv dem et job
Hun mener, at kommunerne hellere skulle ansætte de pårørende.
"Det ville være mere regulært. Så ville de pårørende få løn som ufaglærte, og de ville optjene ret til dagpenge. De pårørende løber i forvejen en risiko ved at påtage sig jobbet, fordi hjemmet ikke er en almindelig arbejdsplads," siger Gitte Madsen.
FOA's formand er enig.
"Kommunerne skal blive bedre til at ansætte pårørende, så de får ordnede forhold," siger Dennis Kristensen.
KL: Information nu
Kommunernes Landsforening (KL) vil nu skrue op for informationen ude i kommunerne.
"Vi har ikke været klar over, at det kunne være et problem. Men det er jo ikke til nogens fordel, hvis borgerne får en forkert oplevelse. Derfor vil vi nu informere socialrådgiverne i KL's faglige netværk, så de bliver opmærksomme på det," siger Thomas Adelskov (S), der er formand for KL's social- og sundhedsudvalg.
"Hvis der er enkelte kommuner, der ikke har været helt skarpe på ordningen, så bliver de det nu," understreger han.
KL vil ikke svare på, hvorfor kommunerne ikke bare giver de pårørende et job i stedet for et tilskud. Det spørgsmål må rettes mod Christiansborg, lyder det.