Da Birthe Thomsens udviklingshæmmede datter blev 18, fik hun at vide, at hun kunne få penge for at passe og pleje datteren hjemme.
"Jeg var lettet. Nu er du ansat, sagde jeg til mig selv. Nu har du en form for sikkerhed," siger den tidligere advokatsekretær.
Men Birthe Thomsen var ikke ansat, selvom hun arbejdede 25 timer om ugen. Pengene, hun fik, var ikke en løn, men et tilskud. Fem år senere fandt hun ved et tilfælde ud af, at der var tale om en misforståelse.
"Det rystede min verden," siger hun.
Siden har kommunen mere end halveret hjælpen til datteren. Birthe Thomsen føler sig de facto arbejdsløs, men dagpenge er ikke en mulighed. De mange timers arbejde med at made og bade datteren, tæller nemlig ikke i det regnskab, der kræver over 1.000 arbejdstimer inden for de seneste tre år for at få ret til ydelsen.
"Jeg føler mig magtesløs og retsløs. Fra den ene dag til den anden er min økonomi blevet skrøbelig. Jeg havde krav på at kende konsekvenserne, men der var ingen på kommunen, der skar tingene ud i pap," siger Birthe Thomsen, der nu har tænkt sig at søge om kontanthjælp.
Kommuner fyrer ikke-ansatte
Alenemoderen fra Syddjurs Kommune er ikke den eneste, der er kommet i klemme.
De udviklingshæmmedes forening LEV oplyser, at det er en udbredt misforståelse.
"Det er ikke kun de pårørende, der misforstår ordningen. Det gør mange kommuner også. Jeg har erfaring med kommuner, der fyrer pårørende, der ikke er ansatte. Og hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, hvordan skal de pårørende så kunne?" spørger Sonja Pelle Nielsen, der er rådgiver i foreningen.
Birthe Thomsen erkender, at hun burde have sat sig bedre ind i tingene, men hun mener, at kommunen har svigtet mest.
"Som mor til et udviklingshæmmet barn, er du mere fokuseret på dit barns behov end på detaljer, selvom barnet er voksent. Det er lidt lige som at være forælder til en baby. Det må kommunerne tage hensyn til, når de informerer," siger hun og uddyber:
"Det kan godt være, at jeg har været en struds, men det har kommunen altså også."
Hun husker at have set ordet tilskud, men hun spurgte aldrig ind til det, fordi hun hver måned fik en seddel, der til forveksling lignede en lønseddel.
"På sedlen stod der, hvor meget jeg fik i løn, og hvor meget jeg betalte i skat. Der stod også: Hjælp til datter. Men det var altså ingen lønseddel," siger Birthe Thomsen.
"Jeg har gjort mit bedste"
Selvom hun erkender, at hun har et medansvar, bebrejder hun ikke sig selv.
"Jeg har gjort mit bedste. Kommunen burde have givet mig en bedre rådgivning. Det er kritisabelt," siger hun.
Efter hendes mening skal landets kommuner blive bedre til netop at rådgive forældre til voksne udviklingshæmmede og andre, der har ret til et tilskud.
"Der skal bedre information til, så forældrene ikke bliver sorteper," siger hun.
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ole Bollesen (S), der er formand for kommunens udvalg for sundhed, ældre- og socialområdet.