"Jeg har arbejdet siden jeg var 11 år gammel. Som 21-årig havde jeg ti års-jubilæum på det lager, hvor jeg var ansat."
Det fortæller 52-årige Niels Peder Nahmensen, der nu har været arbejdsløs i tre år.
Han er en af mange ledige over 50 år, som står til at miste arbejdsmarkedsydelsen inden marts 2015. Hver tredje FOA-medlem, der står til at miste den midlertidige ydelse, er over 50 år.
LÆS OGSÅ: Seniorer bliver hårdt ramt af ydelsesstop
Efter et næsten fyrre år langt arbejdsliv som lagerhandelsuddannet, senere portør og til sidst som sygehjælper, blev han ramt af en depression. Det resulterede i en sygemelding og derefter en fyring i 2011.
Og det startede et forløb i det kommunale system med jobnet.dk, konsulenter og kurser. Et forløb, som Niels Peder Nahmensen kalder kynisk.
Selvtilliden får et hug nedad
Da han blev raskmeldt, røg han på dagpenge, der udløb efter to år. Så modtog han den særlige uddannelsesydelse og nu arbejdsmarkedsydelse.
I den periode har han søgt mange job. Han er ikke blevet hjemme foran pc'en, men er troppet op personligt med sit CV. Alligevel har det ikke kastet noget af sig.
”For hvert afslag jeg får, får jeg et hug mere nedad. Ens selvtillid smuldrer langsomt,” fortæller Niels Peder Nahmensen.
Til udgangen af januar løber han tør for arbejdsmarkedsydelse, og det er med til at presse hans privatøkonomi.
"Over 50? Det er vi mange der er"
Han har ikke prøvet at få afslag med henvisning til hans alder, men han tror det spiller ind, når arbejdsgiverne læser ansøgningerne igennem.
For nylig søgte Niels Peder Nahmensen et job på et lager i Rødovre. Da han ringede op til chefen og sagde, at der var den hage, at han var stelnummer 61 (52 år gammel, red.), grinede chefen.
”Over 50? Det er vi mange, der er.”
Niels Peder Nahmensen fik desværre ikke jobbet.
Men han fortsætter jobsøgningen. Med fyrre års erfaring fra arbejdsmarkedet, ser han sin alder som et plus.
”Jeg er mere stabil end en på 19, og jeg har ikke syge børn, jeg skal tage mig af. Jeg har løbet hornene af mig. Det burde arbejdsgivere også se efter,” siger Niels Peder Nahmensen.
”Fyr konsulenterne”
Han mener ikke, at kommunens kurser og sagsbehandling er med til at forbedre hans muligheder for uddannelse.
I seks uger skulle han på et kursus i at skrive jobansøgninger.
"Jeg kan godt formulere mig på dansk. I stedet for meningsløse kurser, skulle man fyre konsulenterne. Der skulle laves mere opsøgende arbejde, så der blev kontakt mellem virksomheder og de ledige,” siger Niels Peder Nahmensen.
Løntilskud gav overskud
I foråret 2014 skaffede en sagsbehandler et løntilskudsjob til Niels Peder Nahmensen hos et mindre byggefirma i København.
”Det var super godt arbejde. Jeg fik mulighed for at bruge mine hænder som murerarbejdsmand," fortæller han.
Efter fire måneder måtte chefen fyre ham, fordi der ikke var nok opgaver i firmaet.
Inden han blev fyret fra løntilskuddet, stillede kommunen ham i udsigt, at han kunne tage et kørekort.
”Det ville betyde meget for mine jobmuligheder. Langt de fleste job, som jeg kan søge, kræver et kørekort. Men når jeg har 7.300 kroner til rådighed efter skat til alle udgifter, så er det svært at spare op til det,” siger Niels Peder Nahmensen, der bor i København.
Fyret? Så bliver det et nej herfra
Men da han skulle underskrive papirerne for kørekortet på kommunen, havde han også fyresedlen med fra byggefirmaet. Og pludselig kunne han ikke få et kørekort.
”Der mistede jeg al tillid til det system,” siger Niels Peder Nahmensen.
Men kørekort eller ej, så vil han gerne i arbejde.
"Jeg ser mig selv som Dovne Roberts modsætning, jeg har altid arbejdet, og det vil jeg gerne fortsætte med," siger han.
”Kommunen vil gerne redde alle, men det er en umulig opgave. Derfor burde de bruge tid på dem, der gerne vil. Vi er nogle, der gerne vil arbejde.,” siger Niels Peder Nahmensen.