DSB's topchef, Flemming Jensen, forsøger nu at få medarbejderne til at stoppe de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Det afslører en intern mail, som TV2 er i besiddelse af.
Passagererne har tre gange på en måned oplevet omfattende strejker i fjern- og regionaltogene, og det har generet flere hundredetusinde passagerer.
- DSB er under pres på grund af faldende passagerindtægter og stigende konkurrence fra billige biler og busser. Vi er nødt til at vise kunderne, at de kan stole på os, når de skal på arbejde, i skole, eller hvad de nu har af planer for deres fritid, skriver DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen, i brevet.
Ud af fremtiden
Flemming Jensen forudser direkte, at politikerne vil skrive DSB ud af fremtiden, hvis ikke strejkerne stopper.
- I øjeblikket er DSB og vores politikere i gang med at vurdere, hvilken rolle DSB skal spille i fremtidens S-tog. Vi ved, at vi har en reel mulighed for at kunne spille en større rolle i det set-up, hvis vi kan bevise, at vi er effektive og ikke mindst pålidelige i driften, skriver Flemming Jensen.
- Begge problemstillinger bliver forværret, når kunderne tages som gidsler i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, tilføjer direktøren.
Mange tusinde rejser har gennem november været ramt af forsinkede tog eller aflysninger hos DSB på grund af tre arbejdsnedlæggelser.
Den forstyrrede togdrift bunder i en konflikt mellem lokomotiv- og togførerne og DSB om en ny arbejdstidsaftale.
DSB meldte sig tidligere i år ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
DSB's beslutning hænger sammen med, at der er sket en liberalisering af togdriften i Danmark, hvor blandt andet Arriva kører flere steder i Jylland, og derfor vil DSB gerne have arbejdsvilkår, der ligner konkurrenternes.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst - Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:
Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Ingen forhandlinger
I brevet forsøger DSB-direktøren at berolige medarbejderne med, at DSB ikke ønsker at gøre op med den særlige danske model på arbejdsmarkedet.
Flemming Jensen slutter sit brev til medarbejderne med at fastslå, at DSB ikke vil forhandle, så længe der er overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
- Jeg vil gerne slå fast, at der ikke vil blive forhandlet lokalaftaler, hvis der fortsat er overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Når der forhandles, skal reglerne for det danske arbejdsmarked følges, står der videre i brevet.