Togfører. Stor interesse i alle samfundsforhold som berører almindelige mennesker. Meget optaget af det almindelige arbejdende folk.
Hjertet banker mest for de svageste i samfundet.
KÆRE TOPCHEFER i DI og DSB
Jeg henvender mig til jer, fordi I i disse dage sidder og forhandler med min fagforening Dansk Jernbaneforbund og som et erklæret mål vil fjerne lokoførerne, togførerne - maskinchefen fra deres eget maskinrum - selvom I INTET ved om det maskinrum.
Jeg byder jer hermed velkommen i virkelighedens maskinrum. På gulvet, hvor jeres egne børn render og skaber sig. Her er en invitation ned i den produktion, som I kun kender fra excelarkene.
Her brækker jeres unger sig på ”gulvet”, mens I hygger jer med dyr rødvin betalt af de penge, som I vil spare fra selvsamme ”gulv”.
Jeg er ked af, at det er mig, der skal breake nyheden for jer, men DSB produktionen består faktisk af levende mennesker med rigtige levende familier. Der er børn, der skal hentes og bringes osv. Familietid der skal planlægges – hvornår skal der f.eks bages pebernødder.
I SKAL spørge jer selv, om det er rimelige og fair forhold, I vil tromle igennem og påberåbe jer arbejdsgiverretten til 100 % kontrol over planlægning af arbejdstid, feriediktat, 9 arbejdsdage i træk og tidslommerne på 11 timer og 30 min, så man ikke har mulighed for at planlægge sin familietid. Og en danmarkshistorisk nedslagtning af tillidsmandssystemet – medarbejdernes talerør.
Hør her: Vi kører folk i skole, på arbejde, på juleferie, til begravelse og barnedåb og tilbage. Vi kører med ALLE slags mennesker og til ALT muligt. Nu skal jeg fortælle jer en lillebitte del om arbejdslivet på gulvet i togdriften. Imens du ligger og sover, så kører jeg og mine kolleger ofte uregerlige teenagere hjem fra byen, som er så fulde at de næsten altid brækker sig på gulvet et sted i toget. En ting er næsten altid helt sikkert, toiletkummen bliver sjældent ramt i første hug. Hvis toilettet overhovedet er ledigt. Håndvasken bliver brugt engang i mellem, med store synlige klumper udefinèrbart stykke halvfordøjet indbagt pizza med spaghetti eller en halv durumrulle med shawarma. Trapper, sæder og gulvtæpper tager oftest kærligt og uden at kny imod strålerne, som kommer med et tryk som ville få Søren Pind til at blive grøn af misundelse.
Og så må vi heller ikke glemme lugten…åh ja lugten er næsten det ”bedste”. Det er det, jeg glæder mig allermest til ved disse morgen/natture. Lugten af lort i alle former og farver kan jeg sagtens klare(næsten), men lugten af andre menneskers bræk er det værste, jeg ved. Mine mavemuskler spænder eksplosivt hårdt, og hvis jeg ikke når at holde mig for næsen, så brækker jeg mig også imens jeg siger ja-tak til den billet, de var for fulde til at købe. Og hvis vi er rigtig rigtig heldige, sker kropstømningen i en af de små brækposer, der hænger under bordet. Er I klar over, hvor ulækkert det er?!?
JEG FÅR slet slet ikke nok i løn for at håndtere disse grænsesøgende, kropmulige og nærværhungrende store børn, der ikke kan styre deres branderter. Det kunne være JERES unger. Elitens unger er det ofte.
Jeg skal slås med "overklassens" flabede, provokerende og anti-autoritære unge der som trodsige børn modsætter sig konsekvenserne af deres handlinger. I vil tage ejerskab over et maskinrum, hvor vi på gulvet ikke hører hjemme? I er velkomne. Husk waders (bræktæt støvle, der går fra fødder til brystet). Smid habitten og hop i en DSB uniform. I vil planlægge produktionen til mindste detalje? Så kom herned og oplev, hvordan detajlerne ser ud i virkeligheden eller lugter. I er velkomne. Vi ses lørdag morgen kl. 0300 til briefing? Det er en aftale!!
Og så vil man stække fagforeningsarbejde med færre tillidsmænd. Er det fair og rimelige forhold? Og ikke mindst er det en klog og intelligent måde at gøre det på? At fjerne al menneskelig medarbejderindflydelse på en så levende, organisk og menneskelig produktion som DSB jo er.
MIG OG mine kolleger holder Danmark kørende 365 dage om året alle døgnets timer, jul, nytår og alle weekender også, mens I med kontormødetider ligger og sover. Det har vi selv valgt, og man vænner sig til det. Det bliver lidt en livsstil. Men der er mange festligheder i familien, man må sige nej til, fordi man skal arbejde. Sådan er jobbet, ligesom mange andre steder. Hospitaler, plejehjem eller politiet osv. I holder weekend HVER lørdag og søndag med JERES familie, noget som vi alle ønsker. Men nu vil I fratage MIG tid væk fra mine børn, når de har fri fra skole, i de såkaldte skubbeweekender. Nu skal jeg holde fri fredag/lørdag eller søndag/mandag. Du vil som arbejdsgiver påberåbe dig retten til at placere mine ferier, som det passer DIG. Det er i forvejen som menneske med familieliv en lidt presset livstil. Og nu vil I gøre den endnu mere presset. Oven i hatten vil du i yderste konsekvens ha', at jeg ikke kender min mødetid mere end 5 dage frem, og på dag 6 vil du ha en tidslomme på 11-12 timer, så jeg ikke kan planlægge mit familieliv på disse dage. Far/mor skal stå til rådighed fra kl 08 til 1930. Først inden for de 5 dage ved jeg det. Stadigvæk kan det ændres. Hvornår kommer far mon hjem i dag? Han havde lovet at bage pebernødder med os. Jeg ELSKER at bage og lave mad med mine børn.
Det kunne da være værre – helt sikkert. Det kan altid blive værre. Der er altid nogle, der har det værre. Men bliver det retfærdiggjort af den grund. Hvis I ikke tager det her, så får I noget der er værre, synes mantraet at være. Er det fair og rimeligt?
GIV MIG nu lov til at gøre det, jeg er god til. I skal gøre os glade og trygge, så jeg kan give det videre til passagerne. Ikke smadre os i en forvejen presset livstil. Giv nu lokomotivførerne lov til at blive i det maskinrum som er deres. Som ledere skal I gøre dem trygge og glade. De er jo trods alt maskincheferne. Selvom I måske vil påstå noget andet. Men det er altså dem, der sidder på maskinen. Det er jo os, der leverer kerneproduktet. Jeres krav strider imod al sund fornuft. Hvorfor ikke bruge vores kompetencer til det fælles bedste. Det kan sku da kun gi et bedre slutprodukt. Hvis det altså er det, man er interesseret i. Hva' med et bedre Danmark? – et Fælles Danmark? Et Danmark for folket!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.