Vor læser Mikkel Olesen laver hver morgen sin madpakke.

Men som han står der og fedter med staniol og madpapir, slår det ham ofte:

»Hvad er egentlig bedst for miljøet, når jeg nu har besluttet mig for at pakke min madpakke ind?« spørger han.

Nyhedsavisens CO2-ugle flakser straks ud til sin allierede, miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Han lægger ud med at konstatere, at man faktisk bruger en anelse mere madpapir end staniol, når man pakker maden ind.

»Det kan være lidt sværere at forme rundt om maden,« forklarer Jacob Sørensen og antager, at der går 70 cm madpapir og 60 cm staniol til at omslutte en god, klassisk madpakke.

Staniolen vejer 5,6 gram, mens madpapiret vejer 8 gram.

Miljømæssig gyser

Men herfra går det så ned ad bakke for staniolen.

»Staniol har altid været en miljømæssig gyser. Det bliver nemlig lavet af aluminium, som er meget energikrævende at udvinde,« forklarer Jacob Sørensen.

Madpapir belaster også miljøet, men slet ikke i samme grad, forsikrer miljøingeniøren.

»Madpapir er såkaldt fedttæt papir, hvor fibrene er presset sammen ved hjælp af kemikalier,« siger Jacob Sørensen. Men for vores madpakke ender det dog kun med en belastning på to gram CO2, hvis man bruger madpapiret. Beslutter man sig derimod for staniolen, er belastningen på 72 gram CO2.

Spar 14 kilo CO2

Det er således over 30 gange værre for klimaet at bruge staniol end madpapir.

»Det betyder, at du kan reducere din CO2-udledning med 14 kg CO2 per år ved at skifte til madpapir, hvis du hidtil har pakket din madpakke ind i stanniol 200 gange om året,« lyder rådet fra Jacob Sørensen.

Og det er da et skridt på vejen – til sammenligning opfordrer Klima- og Energiministeriet danskerne til hver især at skære 1.000 kilo ned på deres årlige CO2-udslip.