Verdens bedste tennisspiller Novak Djokovic var favorit til at vinde Grand Slam-turneringen US Open, der spilles i New York i disse dage. Men det kommer ikke til at ske, for den serbiske megastjerne blev natten til mandag diskvalificeret.
I sin kamp mod spanske Pablo Carreño Busta havde Djokovic netop tabt sit eget serveparti, da han i irritation hamrede til en bold, som ramte en kvindelig linjedommer på halsen. Kvinden sank sammen og tog sig til halsregionen - tilsyneladende i store smerter.
Novak Djokovic opdagede sin fadæse med det samme og ilede til for at hjælpe til, men lige lidt hjalp det. Kampens officials tog sig en snak med serberen, og kort efter blev det annonceret, at han var diskvalificeret.
Se videoen af hændelsen her:
Novak Djokovic undskyldte efterfølgende episoden via Instragram:
- Hele denne situation har efterladt mig trist og tom indeni. Jeg tjekkede op på linjedommeren, og de fortalt mig, at hun gud ske tak og lov har det ok.
- Jeg er meget ked af at have udsat hende for den form for ubehag. Så utilsigtet. Så forkert, skrev han.