En ung politimand blev dræbt, to bude blev slået ned og en stribe banker og virksomheder fik frarøvet millioner af kroner, før Blekingegadebanden blev optrevlet i 1989.
Men bandens hærgen kunne være blevet standset længe inden, hvis ikke Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Justistministeriet havde forpurret politiets efterforskning.
Det fremgår af bogen Blekingegadebanden 2 – Den hårde kerne , der er andet bind om sagen fra forfatteren Peter Øvig Knudsen.
Bogen påviser blandt andet, at PET hemmeligholdt vigtige oplysninger for politiet efter bandens mislykkede forsøg på at stjæle en bil på Amager i 1986 og efter røveriet mod Daells Varehus samme år.
PET vidste besked
I begge sager undlod PET at oplyse politiet om, at efterretningstjenesten havde banden i søgelyset. Og de få gange, hvor PET delte sin viden, fik politiets folk mundkurv på, så oplysningerne reelt var ubrugelige.
»PET besad viden, som kunne have standset Blekingegadebanden, men alligevel holdt man kortene tæt til kroppen. Men sådan arbejder en efterretningstjeneste. De skal ikke opklare bankrøverier, men indhente efterretninger, som kan bruges til at udveksle viden med andre efterretningstjenester. Når vi nu ved, hvor store bandens forbrydelser var, virker det imidlertid som en ret heftig pris,« siger Peter Øvig Knudsen.
Farlige PFLP-terrorister
Også Justitsministeriet spillede en uheldig rolle, fremgår det af bogen.
Ministeriet forhindrede nemlig, at dansk politi fik udleveret to palæstinensere fra den palæstinensiske terrororganisation PFLP, som var blevet snuppet i lufthavnen i Paris med udbyttet fra bandens kup i Lyngby i 1983.
Angiveligt frygtede Justitsministeriet for følgerne ved at have to farlige terrorister siddende i dansk varetægt.
»Ministeriet sendte ganske enkelt ikke anmodningen videre til Frankrig. De danske kriminalbetjente, der sad med sagen, blev frygteligt frustrerede,« siger Peter Øvig Knudsen, der vurderer, at den daværende justitsminister, Erik Ninn Hansen (K), var med til at træffe beslutningen.
Erik Ninn-Hansen siger dog selv i bogen, at han ikke husker forløbet.
Hvis Blekingegadebanden tidligt i forløbet var blevet afsløret, ville de have indstillet aktiviteterne, vurderer et anonymt medlem af gruppen i Øvigs bog.
»To ransagninger i min bolig og en sigtelse for røveri, så havde jeg aldrig rørt kriminalitet igen,« siger medlemmet.
Den daværende chef for PET, Per Larsen, afviser ifølge Jyllands-Posten, at PET har »siddet og gemt sig eller undertrykt viden.«
Blekingegadebanden udspringer i 1960 erne af den venstreorienterede gruppe Kommunistisk Arbejdskreds.
Ved
hjælp af dokumentfalsk, røverier og tyverier indsamler banden op gennem
70 erne og 80 erne penge til støtte for den palæstinensiske
terrororganisation PFLP.
Blekingegadebanden bliver optrevlet i 1989. Otte medlemmer bliver efterfølgende idømt op til ti års fængsel.
De
findes skyldige i drabet på en 22-årig betjent under røveriet mod
Købmagergades Postkontor i 1988 samt en række andre forbrydelser.