Ikke længe efter at DR har overstået endnu en fyringsrunde som led i store besparelser, skal de frem med den store public service-tegnebog igen. De skal nemlig kassere fuldt ud brugbare mikrofoner og købe nye for et tocifret millionbeløb.
Det er nye EU-regler, der tvinger DR til at erstatte deres små mikrofoner, de såkaldte trådløse mikroports, selv om der intet er galt med dem, ifølge DR's eget oktober-nyhedsbrev DRåben.
"Der er tale om en overordnet EU-beslutning, som herhjemme får den konsekvens, at staten sælger en del af de frekvenser, som vi hidtil har haft at boltre os på. Så hvis ikke der sker en udskiftning eller modifikation af mikrofonerne, vil det skabe sammenstød og problemer. Både for os der skal bruge lyden, og dem der skal benytte de trådløse
netværk, som jo allerede kendes i forbindelse med mobiltelefoni og internet," forklarer konsulent Erik Dixen fra TF Distribution, til DRåben.
Endnu værre ser det ud for resten af landet, da denne mikrofontype også er udbredt på skoler, forsamlingshuse, konferencecentre og teatre. Derfor anslås det i DRåben, at udgifterne til udskiftning af nye mikrofoner kan været nævnt, at udgifterne på landsplan kan løbe op i ca. en milliard.
Alle DR's mikroports skal samles ind nu og helt gemt væk i løbet af næste år og erstattes de med nye. Og det vurderer Erik Dixen vil koste Danmarks Radio et tocifret millionbeløb. Men det vælger de at se fra den lyse side.
"Så kan folk jo glæde sig over, at de samtidig får en 'gratis' opdatering af udstyret", siger Erik Dixen til DRs nyhedsbrev.