Den 28. februar byder værten Camilla Jane Lea, kendt fra P3, velkommen til det nye musikprogram 'Backstage'.
Det er DR 2, der har valgt, at danskerne skal have et program, hvor det hovedsageligt er danske musikere og mindre kendte kunstnere, der vil blive prioriteret højest.
DR har tidligere haft 'Musikprogrammet' kørende på sin hovedkanal, men blev sparet væk for to år siden, skriver Soundvenue.
Det nye koncerthus, der åbner den 17. januar, skal lægge hus til programmet med sit næststørste studie, Studie 2.
Den sidste dag i februar klokken 19.30 kan man for første gang høre danske kunstnere, veletablerede som nye, spille rytmiske toner i DR 2's nye program.
Er man mere til den klassiske musik, har kanalen også sørget for et musikprogram i den genre. 'DR 2 Klassisk' vil om ikke så længe blive sendt hver søndag eftermiddag.