Der skal flere muslimske kvinder med tørklæde ind i det danske retsvæsen. Det mener præsidenten for Højesteret, Torben Melchioer, som vurderer, at det det vil være sundt tørklædet for integrationen og for samfundets udvikling, hvis flere invandrere bliver advokater og dommere. Og det gælder også troende muslimske kvinder med tørklædet foldet om hovedet.
- Vi har brug for, at de både bliver dommere og advokater. Det vil gavne integrationen, og det vil gavne retssamfundet. Både dommere og advokater skal rekrutteres på et så bredt grundlag som muligt, så ikke alle har den samme baggrund og de samme overbevisninger, siger Torben Melchior til Jyllands-Posten.
Han afviser samtidig, at tørklædet vil stride mod gældende regelsæt for dommeres påklædning samt, at det vil være uproblematisk, hvis en kvindelig dommer nægter at give hånd.
- Jeg er ligeglad med, om en dommer ikke vil give et håndtryk af religiøse grunde. Ligesom det er uden betydning, om en dommer er rødhåret. Hvis en kvinde har de nødvendige faglige kvalifikationer, skal håndtryk eller manglen på samme ikke ære afgørende for hendes embede, slår Torben Melchior fast og afviser overfor Jyllands-Posten, at det vil være relevant at tage stilling til, om en kvinde er undertrykt, fordi hun bærer tørklæde.
- Der findes mænd og kvinder uden tørklæde, som er undertrykte. Evnen til at fungere som dommer og varetage sit arbejde er afgørende, siger Torben Melchior.