En mand formodes at have mistet livet i en ulykke på indlandsisen i Grønland i denne weekend. Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.
Manden blev sidst på eftermiddagen lørdag meldt savnet i et område nordøst for Ilulissat i Vestgrønland.
Søndag har politiet besluttet at indstille eftersøgningen.
- Vi har fundet tegn på, at vedkommende er faldet i en sprække i indlandsisen, siger politiets vagtchef Brian Thomsen til Sermitsiaq.
Han tilføjer, at det er overvejende sandsynligt, at den savnede er afgået ved døden.
Der er tale om en mand fra udlandet. Hans pårørende var med på ekspeditionen, og er derfor underrettet, skriver Sermitsiaq.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.