Klimaet i den sene kridttid for cirka 78 millioner år siden, hvor dinosaurerne dominerede kloden, har været varmere og mere svingende, end hidtil troet, viser nyt studie af forskere fra bl.a. Københavns Universitet.
Opdagelsen kan få betydning for fremtidens klimamodeller, lyder det i en pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
I et nyt studie, viser forskere fra blandt andet Københavns Universitet nemlig, at dino'er på nordlige mellembreddegrader (45 grader nord for Ækvator) havde sommertemperaturer på i gennemsnit 27 grader, og at vintrene lå på cirka 15 grader.
Og det er både varmere - cirka to grader - og mere svingende, end man indtil nu har proklameret for klimaberegninger for den sene kridttid.
Årsagen til, at de nuværende klimamodeller har fejlet, er blandt andet, at man ikke har taget højde for årstidernes skiftende temperaturer, lyder det fra Nicolas Thibault, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
- Hidtil har man analyseret iltisotoper i fossiler fra kridttiden for at bestemme temperaturen i den givne periode. Den temperaturmåling har man ladet være udgangspunktet for et helt år, uden at tænke på, at der har været store udsving i temperaturen mellem sommer og vinter. På den måde har man ladet et øjebliksbillede bestemme en hel tidsperiode, siger han.
- Vores resultater viser, at dinosaurerne på den nordlige halvkugle levede under ekstrem varme om sommeren, hvor gennemsnitstemperaturen var 27 grader. Derfor kan man godt forestille sig, at der har været sommerdage, hvor temperaturen har sneget sig op over 40 grader.
Derudover var vintrene milde og våde, siger Nicolas Thibault.
Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Communications Earth and Environment og udført i samarbejde med et internationalt forskerhold, ledet af postdoc Niels de Winter fra Vrije Universiteit i Belgien.
Forskerne har brugt fossiler af østers og andre muslingearter fra Kristiansand-bassinet i Sydsverige til at analysere temperaturen under kridttiden - ganske som de hidtidige modeller.
Dog har de brugt en ny metode, der gør det muligt at måle temperaturen direkte ud fra carbonat i muslingernes skaller. Forskerne kigger nemlig ikke på enkelte iltisotoper, men på klynger af dem.
- Det gør, at vi kan få et meget mere præcist resultat. Vi undersøger det kemiske indhold i muslingeskallerne, der har formet sig gennem flere år. Det sammenligner vi med vores viden om havmiljø og gennemsnitstemperaturen i den sene kridttid, og der kan vi se, at der faktisk var varmere, end man tidligere har troet, og at temperaturen svingede meget, forklarer Nicolas Thibault.
Forskernes resultater peger altså på markante fejl i de tidligere klimaberegninger for kridttiden, og dem bør der rettes op på, mener Nicolas Thibault.
Vores forståelse af fortidens klima er nøglen til at forstå, hvordan verden ser ud i fremtiden, og derfor ændrer resultatet i det nye studie med stor sandsynlighed på vores hidtidige forudsigelser om temperaturen internationalt og i Danmark.
- Vores somre kan sandsynligvis blive endnu varmere og mere tørre, end man har spået hidtil, lyder tesen fra Nicolas Thibault, der dog understreger, at han ikke kan vurdere den præcise temperaturændring.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.