- Hvis jeg mødte op på dit arbejde og stak dig en ordentlig en på hovedet, så ville du ikke være i tvivl om, at det var krænkende, og at det var vold. Hvorfor skal vi andre så bare kunne tåle det?
Sådan lyder det fra Per Grieger-Rene, som er arbejdsskadekonsulent i fagforbundet FOA.
Udtalelsen er en reaktion på, at Erstatningsnævnet nu har strammet op på praksis, så det er blevet sværere for omsorgsarbejdere at få erstatning, hvis de bliver udsat for vold på jobbet.
Konsekvensen er, at sygeplejersker, socialpædagoger og andre omsorgsarbejdere bliver presset ud i en situation, hvor de må vælge mellem at anmelde børn, handicappede eller demente ældre til politiet - eller på forhånd glemme alt om erstatning.
Det frygter fagforbundene FOA og Socialpædagogerne, der finder stramningen helt urimelig. Det samme gør Enhedslisten, der vil stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om sagen, når folketingsåret starter. Også SF kræver en løsning.
"Små-tjatterier"?
Tirsdag kom det frem, at Erstatningsnævnet har ændret praksis, så nævnet nu kun behandler voldssager, der er blevet meldt til politiet. Dermed er det blevet endnu sværere for omsorgsmedarbejdere at få anerkendt en sag og få erstatning.
Årsagen skulle ifølge Erstatningsnævnet være, at omsorgsarbejdere før har fået en form for positiv særbehandling, og dermed kunne få erstatning for 'småtjatterier' på jobbet. Men det billede kan FOA dog ikke genkende.
- Vi har på ingen måde fået positiv særbehandling tidligere. Tværtimod var det i forvejen svært at få erstatning for vold, og nu er der sket en alvorlig stramning, der gør det endnu sværere, siger Per Grieger-Rene til Avisen.dk.
Vold, overgreb og chikane på arbejdspladsen er et udbredt problem for omsorgsarbejdere, viser tidligere undersøgelser. Det gælder især for ansatte, der tager sig af mennesker, som ikke er 100 procent tilregnelige - for eksempel demente ældre, psykisk syge, børn og mentalt handicappede.
"Vi har anmeldt din demente mor til politiet"
Problemet er, at den type sager som regel ikke bliver anmeldt til politiet. Det giver nemlig ikke mening, og vil ofte blot resultere i en lang, opslidende sag, fortæller Per Grieger-Rene fra FOA.
- Når en dement eller handicappet pludselig reagerer voldeligt, er det jo ikke fordi der ligger ond vilje bag. Skal man så til at ringe til familien og sige, vi har altså anmeldt din demente mor for vold? Det giver ikke mening at trække politiet ind i det, og det vil heller ikke føre til en dom, fordi personen er utilregnelig, siger han.
- Men selvom der ikke ligger ondskab bag, kan et overfald stadig få konsekvenser for den, det går ud over. Hvis du bliver skubbet hårdt ind i en mur, kan man stadig få hjernerystelse eller skader på ryggen eller psykiske traumer, selvom personen ikke gjorde det med vilje, tilføjer han.
Han finder det derfor absurd, at vold på jobbet ikke kan anerkendes som vold uden en politianmeldelse.
Sagsøg familien
Det samme mener fagforbundet Socialpædagogerne.
- Det er helt urimeligt, at vores medlemmer kan blive tvunget ud i at politianmelde utilregnelige patienter, der reagerer uhensigtsmæssigt. Der er jo ikke tale om en kriminel handling, og vores medlemmer ønsker ikke at politianmelde det. Men samtidig kan vold få tragiske konsekvenser for medlemmerne, både fysiske, psykiske og økonomiske, hvis de for eksempel ikke kan fortsætte med at arbejde bagefter, siger Benny Andersen, der er forbundsformand.
En anden mulighed er at sagsøge patienten eller dennes familie, hvis de har en privat forsikring, men den løsning er heller ikke fair, mener begge fagforbund.
De efterlyser en lovændring, der gør det muligt at adskille politianmeldelse og erstatning, så det andet ikke er afhængig af det første.
EL og SF: Urimeligt, at reglerne spænder ben
I foråret fremsatte Enhedslisten og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, der netop skulle give omsorgsarbejdere bedre mulighed for at få erstatning for vold på jobbet - men det blev aldrig vedtaget, da der manglede flertal for det i Folketinget.
- Der er tale om mennesker, der påtager sig et vigtigt arbejde med at tage sig af syge i samfundet, og så spænder reglerne ben, når de kommer til skade. Det burde være åbenlyst for enhver, at det er vi simpelthen nødt til at lave om, siger Pernille Skipper, som er retsordfører for Enhedslisten.
Partiet vil stille spørgsmål om sagen til beskæftigelsesministeren, når det nye folketingsår begynder.
Også Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører for SF, finder sagen "vildt absurd", og vil forsøge at finde en løsning i samarbejde med andre partier.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti og med til at fremsætte beslutningsforslaget i foråret, og fra beskæftigelsesordførere fra Venstre og Socialdemokraterne. Det har dog ikke været muligt på grund af ferie.