Sosu-assistenter, socialpædagoger og skolelærere går glip af flere hundrede tusinde kroner, hvis de bliver slået ned af de forkerte.
For de fleste kommuner bruger hverken penge på at forsikre voldelige borgere eller de institutioner, de er anbragt på.
Kommunerne har nemlig ikke pligt til at ansvarsforsikre borgere, der ikke selv har en forsikring, selvom de er til fare for deres omgivelser.
Til gengæld har kommunen pligt til at ansvarsforsikre de kommunale biler i tilfælde af trafikulykker.
"Det er grotesk og helt urimeligt. Det må ikke være sådan, at der er tvivl om, hvorvidt man er tryg, når man går på arbejde," siger Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Men det er der.
"Det er tudetosset, at en sosu-assistent er ringere stillet, hvis hun bliver udsat for vold på plejehjemmet, end hvis hun bliver ramt af en bil i fodgængerfeltet," siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.
Og konsekvenserne for de kommunalt ansatte er store. Den tilskadekomne får nemlig ingen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte, hvis skadevolderen ingen ansvarsforsikring har.
Den tilskadekomne får kun erstattet selve arbejdsskaden.
50.000 får tæv eller trusler
Det er en principiel dom fra oktober, der betyder, at landets kommuner nu - med loven i hånden - kan nægte at ansvarsforsikre en borger, selvom det er deres egne ansatte, det går ud over, hvis de får et skub eller bliver nikket en skalle.
Offeret i den aktuelle retssag er en kvindelig socialpædagog, der blev gjort halvt invalid af en voksen autist uden ansvarsforsikring. Autisten bor på et kommunalt autismecenter i Aabenraa, der heller ikke er forsikret.
Kommunen har en ansvarsforsikring, men den dækker ikke "skade forvoldt med forsæt af børn under 14 år eller af personer, der på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand, har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt".
Socialpædagogen tabte sagen. Dommeren konkluderede, at en kommune ikke er forpligtet til at forsikre en autist uden ansvarsforsikring.
Farvel til 10.000 kroner om året til medicin
Kvinden måtte altså vinke farvel til en erstatning, der kunne have hjulpet hende med at betale bl.a. den årlige regning på 10.000-12.000 kroner for lægeordineret medicin.
"Der skal ryddes op i dette morads, så det bliver en del af den samlede socialpædagogiske indsats at sørge for dækkende ansvarsforsikringer for borgere, der ikke selv magter det," siger Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund, der repræsenterer cirka 38.000 socialpædagoger.
Det er især skolelærere, socialpædagoger og sosu-assistenter, der kan komme i klemme, fordi de arbejder med borgere, der på grund af deres alder eller diagnoser kan komme til at skade dem, der er inden for rækkevidde.
Undersøgelser viser, at en fjerdedel af FOAs medlemmer er udsat for vold eller trusler om vold hvert år. FOA har cirka 200.000 medlemmer, hvoraf en stor del er sosu-assistenter.
Ingen hjælp til regningerne
FOA, Socialpædagogernes Landsforbund og Danmarks Lærerforening så helst, at kommunerne forsikrede deres borgere og de institutioner, de er anbragt på, frivilligt.
Ansvarsforsikringer vil skåne både den tilskadekomne og skadevolderen for grimme slagsmål i retten.
"Det er et voldsomt dilemma for vores medlemmer at være i. Skal de opgive sagen? Eller skal de slæbe den demente i retten?" spørger Per Grieger-Rene konsulent i FOA.
Hvis kommunerne ikke ændrer praksis helt af sig selv, håber fagforeningerne, at et flertal i Folketinget vil ændre loven, så ansvarsforsikringer bliver lovpligtige.
Kommuner: Vi kan ikke forsikre alle
Kommunernes Landsforening (KL) lytter til kritikken, men har ikke tænkt sig at tvinge landets kommuner til at forsikre borgere, der er til fare for de offentligt ansatte.
"Skal man forsikre nogle, skal man forsikre alle, men det kan vi ikke, fordi omfanget af det antal borgere ville være enormt," siger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- Og Personaleudvalget i KL.