I dag starter den længe varslede strejke blandt landets sygeplejersker, pædagoger og plejepersonale.
Kravet er mere i løn, og indtil man finder en løsning, må tusindvis af danskere selv tage sig af børnepasning og pleje af de ældre.
For Bitten Christensen, der har en senil-dement mor på plejehjem, betyder det, at hun selv skal sørge for, at hendes mor kommer i bad og får sin daglige formiddagskaffe.
»Jeg har aldrig badet min mor før, så det er ret grænseoverskridende. Men selvfølgelig gør jeg det. Hun skal ikke sidde og lugte,« siger Bitten Christensen.
Ikke optimalt
På plejehjemmet Rytterknægten i Odense, hvor Bitten Christensens 82-årige mor bor, vil der under strejken være et nødberedskab, der sørger for at skifte ble på de ældre og give dem den mest nødvendige pleje. Men ifølge centerleder Lone Høj vil mange af beboerne være afhængige af, at de pårørende kommer forbi og hjælper til.
»Det er selvfølgelig ikke optimalt, men det er mit indtryk, at alle har forståelse for situationen« siger Lone Høj.
For Bitten Christensen betyder det, at hun har måttet droppe alle aftaler den kommende uge, så hun kan besøge sin mor hver dag. Hun klager ikke, men hun har ondt af sin mor.
»Jeg har fuld forståelse for personalet. De får alt for lidt i løn. Men jeg er bekymret for, hvordan min mor vil klare det her,« siger hun.
Går ud over børnene
Også børnefamilierne er ramt af strejken. I flere kommuner er både vuggestuer, børnehaver og fritidshjem lukkede eller lavt bemandede. Mange forældre er derfor nødsaget til at trække på bedsteforældre og venner.
»Vi har lavet et kludetæppe-arrangement . Onsdag kommer vores barnepige og passer vores børn og to andre drenge. Torsdag kører jeg dem ned til mine forældre i Dragør og i næste uge skal de ned til mine svigerforældre på Møn. Fra onsdag ved vi ikke, hvad vi gør,« siger Sia Boesen, der er mor til seksårige Villads, der går i fritidshjem og treårige Mynte, der går i vuggestue.
Sia Boesen har sympati for at pædagogerne strejker, men synes, det er problematisk, at kampen går ud over børnene.
»Det handler om pædagogernes løn, og derfor skal det være deres kamp. Det her driller børnene mere, end det driller samfundet,« mener hun.
Hos FOA forklarer forbundsformand Dennis Kristensen, at det ikke er med fagforeningens gode vilje, at det er kommet til en strejke.
»Strejke er det yderste middel. Vi ville gerne have løst det her problem gennem et forlig, og vores medlemmer har jo ikke lyst til at forlade deres job og de mennesker, som de arbejder med. Men når det er sagt, så tror jeg, at medlemmerne er klar til at strejke, indtil vi opnår resultater.«
1958: Efter strejker i begyndelsen af årtiet og lockout i 1950,
(lockout er, når arbejdstagerne nægtes adgang til arbejdspladsen. red.)
nedsættes arbejdsugen fra 48 til 44 timer og der kommer mere i lønposen.
1973:
Ved overenskomstforhandlinger udbryder der strejker og konflikt.
Resultatet bliver ligeløn og en 40 timers arbejdsuge indført ved
overenskomst.
1985: Påskestrejkerne bryder ud, og ender
med at koste mellem to og tre millioner arbejdsdage. Efter et par uger
løber strejkerne ud i sandet, men året efter bliver arbejdsugen ved
overenskomstforhandlinger nedsat til de nuværende 37 timer.
1998:
Især kravet om en sjette ferieuge fører i foråret til storkonflikt.
Konflikten er kendt som »gærstrejken«, fordi danskere hamstrer
basisfødevarer, og gær hurtigt er udsolgt i landets forretninger.
Resultatet bliver blandt andet en mindsteløn på 80,40 kroner i timen.